EU-Parlamentet siger nej til tværnationale stemmelister
Et flertal i EU-Parlamentet har netop forkastet forslaget om transnationale stemmelister til næste parlamentsvalg. Rina Ronja Kari hilser afgørelsen velkommen. Hun mener, at Storbritanniens 73 ledige pladser bør bruges på at sikre større demokratisk indflydelse.
Der var lagt op til et mindre slagsmål, da EU-Parlamentet i dag debatterede fordelingen af mandater inden parlamentsvalget i juni 2019. Striden drejede sig om de 73 britiske pladser i EU-Parlamentet, som bliver ledige, når Storbritanniens træder ud af EU i marts 2019 som følge af Brexit.
EU-Parlamentet s forfatningsudvalg havde foreslået at indføre tværnationale stemmelister og om direkte valg til posten som EU-kommissionsformand. Men forslaget blev nedstemt af EU-parlamentarikerne under dagens plenarsamling i Strasbourg.
Udfaldet glæder Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet:
”Tværnationale stemmelister ville være et kæmpe skridt imod en føderalistisk statsdannelse. Heldigvis blev det afværget i denne omgang, for fælles stemmelister ville især favorisere store lande og sprogområder på bekostning af de små. Imidlertid må vi ikke glemme, at der stadig er stærke kræfter, som ønsker at skabe Europas Forenede Stater og centralisere endnu mere magt i EU.”
Mere demokratisk indflydelse
Hensynet til mindretal og små lande i EU betyder, at Folkebevægelsen mod EU ikke vil sløjfe de ledige britiske pladser, men i stedet bruge dem til at dæmme op for det demokratiske underskud i EU.
”De ledige britiske pladser bør fordeles mellem de resterende 27 EU-lande. Det vil nedsætte de facto spærregrænsen til EU-Parlamentsvalget, og det vil betyde, at især de små lande og minoritetsgrupper kan opnå bedre repræsentmeation,” mener Rina Ronja Kari.
Desværre vedtog EU-Parlamentet, at kun 27 af de 73 britiske pladser fordeles mellem de resterende EU-lande.
Kun få ekstra pladser
EU-Parlamentet afgørelse skal endeligt godkendes af Ministerrådet, men hvis den gennemføres vil det blandt andet betyde, at Danmark, Polen og Sverige får ret til et ekstra mandat, mens Frankrig og Spanien vil få fem ekstra pladser.
De resterende 46 pladser vil blive reserveret til senere brug. De vil eksempelvis kunne bruges til fremtidige udvidelser af EU, hvor især 6 Balkanlande er på tale.
Rina Ronja Kari understreger, at Folkebevægelsen mod EU’s ønske om at anvende samtlige de 73 ledige pladser ikke handler om at give mere magt til EU-systemet.
“Folkebevægelsen mod EU går ind for at skære ned på EU’s budget, men det er vigtigt at sikre borgerne så let adgang til repræsentation som muligt. Derfor går vi ind for at fordele de 73 ledige pladser. Især små systemkritiske partier vil dermed få nemmere adgang til EU-Parlamentet, og mindretal i de forskellige lande kan også nemmere komme til orde,” siger Kari.
