fbpx Skip to content

EU-pagt blander sig i løn!

Sent fredag aften den 11. marts blev eurolandenes regeringsledere enige om en nye europagt, som lande udenfor euroen inviteres med i. Pagten tog udgangspunkt i et fransk-tysk forslag, som ville give EU magt til bl.a. at dæmpe lønudviklingen, forhøje pensionsalderen og bane vej for fælles selskabsskat. Efter massiv kritik fra bl.a. europæisk fagbevægelse blev metoderne modereret, men målene opretholdt.

Pagtens forpligtigelser
Pagtens ”konkrete politiske forpligtigelser” siger at ”hvert land vil være ansvarligt for de specifikke tiltag”, ”men der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod følgende reformer:
I) foranstaltninger til at sikre en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten, med respekt for de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog og ”“relationer, f.eks.
* gennemgang af lønfastsættelsesordningerne og om nødvendigt af graden af centralisering i forhandlingsprocessen og af indekseringsmekanismerne, dog således at arbejdsmarkedets parters autonomi under de kollektive forhandlingers fastholdes
* sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor)
II) foranstaltninger til at øge produktiviteten, f.eks.:
* yderligere åbning af beskyttede sektorer, ved at der træffes foranstaltninger på nationalt plan for at fjerne ubegrundede begrænsninger inden for professionelle tjenesteydelser og detailsektoren for at fremme konkurrencen og effektiviteten under fuld overholdelse af gældende fællesskabsret”
Kilde: Konklusionerne fra euromødet 11. marts 2011

Nøjagtig en måned før sagde formand for LO Harald Børsting, at det var ”fuldstændigt uacceptabelt, at EU skal blande sig i lønregulering, lønniveauer eller andet, der vedrøre lønspørgsmålet i de enkelte medlemsstater. Lønnen skal EU holde sig væk fra”. I dag er han parat til at sige ja til pagten, selvom pagten ikke holder sig fra lønnen. ”For os er det afgørende, at en tilslutning respekterer arbejdsmarkedets ret til at forhandle løn”, siger Børsting nu. FTFs formand Bente Sorgenfrey har også nedtonet sin bekymring omkring pagten og vil have et møde med regeringen, før hun tager stilling.


– Ja, pagten giver arbejdsmarkedets parter lov til selv at forhandle kollektive aftaler. Men den sætter samtidigt målet for forhandlinger med ordene om at ”lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor”. EU holder sig altså ikke væk fra lønnen ”“ tværtimod. Samtidigt vil pagten have fjernet ”ubegrundede begrænsninger inden for professionelle tjenesteydelser for at fremme konkurrencen”. Pagten vil altså fremme lønforringelser ”“ direkte indenfor det offentlige og derigennem også indenfor det private. Og det ser ud til, at den også vil fremme social dumping gennem fjernelse af ”begrænsninger inden for professionelle tjenesteydelser”, siger Christian Juhl, medlem af det faglige udvalg i Folkebevægelsen mod EU, og tilføjer:


– Jeg kan sagtens forstå, at FOA i Danmark og europæisk fagbevægelse (EFS) fortsat er imod pagten. Men jeg forstår ikke, at Harald Børsting nu ser ud til at løbe fra sine ord og tilsyneladende er klar til at svigte sine medlemmer ”“ ikke mindst de over 300.000 offentligt ansatte. Og jeg håber, at FTFs formand Bente Sorgenfrey tænker sig grundigt om, inden hun tager endelig stilling.


Læs også…
15/3: FOA-formand om europagt: Træk i bremsen – klik her!
12/3: Nej til den nye europagt – klik her!
4/3: EU skal ikke blande sig i lønspørgsmål – klik her!

Back To Top