EU overvejer at bruge fredsfond til vold

I løbet af de næste fire år skal Danmark altså betale 221,3 millioner kroner til EU for noget, vi egentlig har et forbehold mod at deltage i.

Af Susanna Dyre-Greensite,
Formand, Folkebevægelsen mod EU

I marts måned blev EU’s medlemslande enige om at oprette Den Europæiske Fredsfacilitet – en fond på 37 milliarder kroner som skal bruges på militær og forsvar uden for EU’s grænser. En del af fonden skal bruges på træning af og udstyr til andre landes væbnede styrker. Nu er det kommet frem, at EU overvejer at bruge nogle af pengene fra den såkaldte Fredsfacilitet på den Libyske flåde og kystvagt, som er kendt for omfattende menneskerettighedskrænkelser.

Farlig fredsfacilitet

Den Europæiske Fredsfacilitet er blevet mødt med alvorlig kritik fra en lange række anerkendte, internationale NGO’er som hævder, at fonden risikerer at bidrage til ustabilitet fremfor til fred. Når EU sender militært udstyr til ustabile lande, lyder argumentet, er der stor chance for, at det udstyr ender i de forkerte hænder. Der er ringe muligheder for kontrol med våben i de områder, Fredsfaciliteten skal understøtte.

Flere politikere har også kritiseret Fredsfaciliteten. Tyske medlem af EU-Parlamentet Hannah Neumann (De Grønne) har kaldt fonden for ”paradigmeskifte”, fordi EU nu får mulighed for at sende ”dødbringende våben” direkte til andre lande, herunder til konfliktområder.

Ifølge Traktaten om den Europæiske Unions artikel 41 stk. 2 må EU’s budget egentlig slet ikke bruges på ”operationer, der har indvirkning på militær eller forsvarsområdet”. Det udelukker umiddelbart, at EU kan understøtte militæret i et tredjeland. Den problemstilling har EU’s ledere tidligere løst ved at oprette projekter ”off-budget” – altså uden for EU’s almindelige budget og dermed uden for kontrollen, der følger med. Indtil videre har EU’s ”off-budget” militære projekter haft den begrænsning, at EU ikke kunne støtte andre lande med våben, ammunition eller kamptræning. Den Europæiske Fredsfacilitet, som ligeledes er oprettet ”off-budget”, muliggør for første gang nogensinde, at EU direkte finansierer dødbringende våben til tredjelande.

Berygtet kystvagt

Netavisen EU-Observer er nu kommet i besiddelse af et dokument fra EU’s udenrigstjeneste, der foreslår, at Fredsfaciliteten tages i brug for at finansiere den Libyske flåde og kystvagt. ”EU bør engagere sig mere, ikke blot politisk men også inden for overordnede kapabilitetsbyggende initiativer (…) f.eks. via levering af udstyr gennem Den Europæiske Fredsfacilitet”, skriver øverstbefalende for EU’s Operation Irini i dokumentet. Operation Irini er EU’s militære flådemission i Middelhavet.

Det er ikke nyt, at EU yder støtte til den libyske kystvagt. Mellem 2017 og 2019 brugte EU hvad der svarer til 669 millioner kroner på hjælp til og træning af den libyske kystvagt. Formålet var at stoppe migranter fra at komme ind i EU. Derudover har EU’s Operation Sofia, forgængeren til Operation Irini, hjulpet den libyske kystvagt med at finde både med migranter i Middelhavet, så den libyske kystvagt kunne sende migranterne tilbage til Libyen. Begge dele har været stærkt kritiseret, da der findes omfattende dokumentation for, at migranter i libysk varetægt risikerer at blive udsat for systematisk mishandling, herunder tortur og voldtægt.

Det nye, som EU-Observer nu kan afsløre, er, at EU overvejer at bruge midler fra Den Europæiske Fredsfacilitet til at støtte den Libyske flåde og kystvagt. Fredsfaciliteten har et langt mere omfattende mandat end tidligere projekter. Den libyske stat har bedt om flere patroljefartøjer og nye fly. Det kunne meget vel blive noget af det første, EU’s nye fredsfond bliver brugt til.

Danmark bidrager trods forbehold

I Danmark har vi et forsvarsforbehold som gør, at vi ”ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.” Forbeholdet indebærer endvidere, at Danmark ikke er forpligtet til at bidrage økonomisk til EU’s aktiviteter på forsvarsområdet. Den Europæiske Fredsfacilitet har i den grad ”indvirkning på forsvarsområdet.” Det fremgår tydeligt af allerførste sætning i EU-Rådets pressemeddelelse om Den Europæiske Fredsfacilitet, hvor der står: ”Fra i dag har EU et nyt finansielt instrument til dækning af alle EU’s foranstaltninger udadtil med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.” I et udkast til Den Europæiske Fredsfacilitet fra 2018 stod der også, at Danmark ikke ville kunne deltage på grund af vores forsvarsforbehold.

Følgende post fra den danske finanslov for 2021 er derfor noget opsigtsvækkende:

Finansloven afsætter 36,3 millioner kroner til Den Europæiske Fredsfacilitet i 2021. Beløbet stiger år for år, således at vi i 2024 står til at skulle betale hele 77,2 millioner kroner. I løbet af de næste fire år skal Danmark altså betale 221,3 millioner kroner til EU for noget, vi egentlig har et forbehold mod at deltage i.

Folkebevægelsen mod EU har gravet lidt i, hvordan det egentlig kan lade sig gøre. Vi har fundet ud af, at Udenrigsminister Jeppe Kofod i 2019 orienterede Folketingets Europaudvalg om, at Danmark alligevel kunne deltage i noget af Fredsfaciliteten. Dengang fortalte han, at forhandlingerne havde udviklet sig sådan, at man nu skelner juridisk mellem de dele af fredsfaciliteten, der er direkte i modstrid med Danmarks forsvarsforbehold (f.eks. finansieringen af EU’s militære operationer) og de dele, hvor ”det er forventningen, at Danmark vil kunne deltage” (f.eks. kapacitetsopbygningsaktiviteter i tredjelande). Siden da er udvalget ikke blevet orienteret om sagen.

I EU-Rådets vedtagne tekst fra marts måned står Danmarks forbehold nævnt adskillige gange, dog uden at Danmark udelukkes fra hele projektet, som vi blev i udkastet fra 2018.

Folkebevægelsen mod EU har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet for at høre, hvilke konkrete dele af fredsfaciliteten (EPF’en) ikke er omfattet af forbeholdet. Svaret lyder således:

“Vurdering af om man fra dansk side kan deltage i et tiltag under EPF’en vil afhænge af indholdet og udformningen af de enkelte tiltag. Der er endnu ikke stillet forslag til tiltag under EPF’en.

Generelt vil Danmark ikke kunne bidrage til militære operationer, mens det er forventningen, at Danmark vil kunne bidrage til partnerlandes og –organisationers fredsstøtteoperationer samt til indsatser med kapacitetsopbygning på freds- og sikkerhedsområdet.”

Fredsprojektet slår fejl

EU kaldes ofte et ”fredsprojekt”. Det er derfor retorisk passende, at EU’s lande samarbejder om noget, der hedder Den Europæiske Fredsfacilitet. Det fredelige i projektet synes dog alene at være af retorisk karakter. Det hedder en fredsfacilitet, men i virkeligheden kan store dele af de 37,2 milliarder kroner, EU-landene puster i projektet, ende i hænderne på voldsudøvere uden respekt for international lov.

I Folkebevægelsen mod EU kræver vi, at det danske forsvarsforbehold fuldt og helt respekteres. Sager som denne, hvor det er tydeligt, at EU’s aktiviteter på forsvarsområdet ikke respekterer gældende menneskerettigheder og dermed ikke bidrager til fred, tydeliggør endvidere forbeholdets nødvendighed. Det er efterhånden meget klart, at EU ikke er noget fredsprojekt.

Opdateret d. 11/06/2021 med svar fra Udenrigsministeriet.