EU overfisker ved Afrika
Hemmelige evalueringsrapporter om EUs største og dyreste fiskeriaftaler med Mauretanien og Marokko afslører, at EU hvert år giver 1,1 milliard kroner for at fiskerifartøjer fra EU kan overfiske farvande ud for de to nordafrikanske lande.
Rapporterne viser også, at der er dårlig kontrol med pengene som i nogle tilfælde ikke bruges til aftalte formål. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag på forsiden af avisen og på avisens erhvervsportal epn.dk
Aftalen med Marokko er særlig kontroversiel, fordi den handler om fiskeri ud for Vestsahara, som Marokko besatte i 1975. Her tjener EU-fiskerne imidlertid så få penge, at det ville være en bedre forretning for EU at betale fiskerne for at blive hjemme og holde fri.
»Det er dybt godnat. Hvis man så kunne kalde det udviklingsbistand, var det fint nok, men intet tyder på, at det kommer befolkningen i Vestsahara til gode,« siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU til Jyllands-Posten. Han er medlem af Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg.
Læs hele artiklen på epn.dk – klik her!