EU-Ombudsmand: Kommissionen skal stramme regler for særlige rådgivere
EU’s ombudsmand kritiserer EU-Kommissionen for manglende kontrol med interessekonflikter i ansættelsen af særlige rådgivere, som også arbejder uden for EU-systemet. Ombudsmanden anbefaler, at Kommissionen strammer sine regler. Rina Ronja Kari hilser udspillet velkommen.
EU-ombudsmand Emily O’Reilly har offentliggjort en opsigtsvækkende afgørelse på en undersøgelse af EU-kommissionens ansættelse af de såkaldte særlige rådgivere. Rådgiverne arbejder direkte sammen med EU-kommissærerne og har derfor en høj grad af adgang til information og indflydelse. Det skriver Corporate Europe Observatory.
EU-ombudsmanden mener ikke, at EU-Kommissionen tager tilstrækkelige forholdsregler for at sikre sig mod, at de særlige rådgivere kan misbruge deres fortrolige viden. Hun har derfor fremsat 10 konkrete anbefalinger til kommissionen, som skal sikre gennemsigtighed og bedre praksis.
Rina Ronja Kari hilser ombudsmandens udmelding velkommen.
”Det er meget glædeligt, at Emily O’Reilly påpeger disse forhold. Der er på høje tid, at der bliver taget fat i disse forhold, for der er alt for mange muligheder for at udnytte insider viden eller for at påvirke beslutningsprocesser i Kommissionen for at tjene nogle bestemte interesser,” siger Rina Ronja Kari.
Særlige rådgivere ansat uden for EU
EU-kommissionen gør brug af omkring 50 såkaldte særlige rådgivere, som bliver ansat til at varetage særlige rådgivningsopgaver for EU-kommissærerne. Disse særlige rådgivere er oftest kun ansat til særlige opgaver af Kommissionen mellem 10-40 dage om året.
Der er tale om to kategorier af rådgivere. Den ene kategori består af ulønnede rådgivere, som typisk er tidligere EU-embedsmænd eller tidligere medlemmer af EU-Parlamentet. Den anden kategori er personer som typisk har deres hovedansættelse og – indtægt uden for EU-systemet.
EU-ombudsmanden påpeger således, at der er fare for at disse særlige rådgivere kan forsøge at påvirke processer i Kommissionen på en måde som er til fordel for dem selv eller deres andre arbejdsgivere.
Ombudsmanden påpeger ligeledes, at et andet problem kan bestå i, at disse særlige rådgivere kan få adgang til inside viden, som de efterfølgende kan bruge til egen eller deres arbejdsgivers fordel.
Sidste år rettede EU-ombudsmanden hård kritik mod EU-kommissionen for processen op til ansættelsen af Edmund Stoiber som særlig rådgiver for kommissionsformand Jean-Claude Juncker.
Processen blev omtalt som ”vildledende” og ”forsømmelig”. Sagen omkring Stoiber førte til den aktuelle undersøgelse af hele Kommissionens praksis på området.
Klare retningslinjer
EU-ombudsmand Emily O’Reilly ønsker blandt andet helt klare retningslinjer for, hvornår der er tale om interessekonflikter. Hun anbefaler, at der udarbejdes en udtømmende liste over situationer, som Kommissionen kan tage udgangspunkt for at vurdere de særlige rådgiveres egnethed.
Samtidig ønsker hun også mere åbenhed over for borgerne. Hun anbefaler, at Kommissionen fremlægger en lang række informationer på sin hjemmeside om eksempelvis, hvad de særlige rådgiveres rolle består i, og hvilke begrænsninger de er omfattet af.
Imidlertid er der en række begrænsninger på EU-ombudsmandens rolle. Hun kan nemlig ikke kræve, at EU-kommissionen skal gennemføre de anbefalede ændringer. Hun kan kun altså fremsætte sine anbefalinger, men det er op til Kommissionens selv, om de vælger at efterleve dem eller ej.
”Selvom det naturligvis er vigtig, at Emily O’Reilly fremsætter disse anbefalinger, så har hun desværre ikke nogen reel indflydelse på processerne i Kommissionen. Man har altså en instans, som kan påpege at noget er helt galt, men ingen bemyndigelse til at få det ændret. Det er EU i en nøddeskal. Spørgsmålet er naturligvis, hvad det konkrete resultat bliver, men jeg nærer ikke de store forhåbninger om reelle ændringer,” siger Rina Ronja Kari.
