EU og efterlønnen
Efterlønsordningen blev vedtaget og sat i kraft i 1979, som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning – endda med partiet Venstres stemmer i Folketinget. Men lige siden har der stået blæst om denne ordning. Hvem husker ikke den store renovering i 1999 under Poul Nyrup Rasmussens regeringstid, hvor ordningen overgik til en art forsikringsordning med betydelig egenbetaling samt udstedelse af et efterlønsbevis for at tilskynde senere tilbagetrækning.
I 2006 besluttede de igen at ændre efterlønsordningen ved det såkaldte velfærdsforlig, hvoraf kun dele af forringelserne ikke er gennemført endnu. Nu kaster hele højrefløjen sig over efterlønsordningen. Blå blok tager skridtet fuldt ud og siger: Væk med efterlønnen!
Men ændringerne af vores solidariske velfærdssystem hænger nøje sammen med vores medlemskab af EU.
EUs pres på efterlønnen
EU har altid været utilfreds med, at Danmark havde en efterlønsordning. I 1996 lagde EU-Kommissionen f.eks. pres på ved at foreslå, at alle i EU skulle kun modtage den danske stats efterløn blot man havde arbejdet tre måneder i Danmark.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen deltog i et EU-topmøde i 2003, hvor man besluttede at oprette en beskæftigelses-taskforce med specielle reformkrav, som skulle udmønte sig i en fælles rapport ved EU-topmødet i 2004. Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen deltog i dette arbejde og da EUs ministerråd i 2004 stemte om henstillingen til Danmark, hvor der på side 14 afsnit 6 står: ”Realiseringen af en helhedsstrategi for aktiv aldring herunder fjernelsen af bestående incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især efterlønsordningen”.
”Især for Danmark er det vigtigt at gennemføre reformer på arbejdsmarkedet og i forhold til tidlig tilbagetrækning for at øge arbejdsstyrken”, skriver Kommissionen i marts 2010. Og så sendt som da kommissionsformand José Manuel Barroso fremlagde sin årlige vækstrapport i januar, annoncerede han en 10-punktsplan, som især ville reducere ordninger om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og øge den private opsparing til pension.
EUs rolle i denne sammenhæng bliver sjældent fremhævet af EU-tilhængerne og som regel når de bliver helt desperate for at give andre skylden for upopulære forringelser.
Vi går imod EUs pres på pensionerne
EU blander sig mere og mere i landenes finanslove og forsøger at presse pensionerne. Det skal EU ikke blande sig i. Det er noget, vi arbejder imod i EU-parlamentet.
Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU
