Da Danmark stemte om at komme med i EF i 1972, var der omkring 30 EF-love, der vedrørte arbejdsmarkedspolitikken. Dengang lød det fra fagbevægelsen og erhvervslivets top, at EF aldrig ville få indflydelse på den danske model. Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark skulle fortsat bestemmes af arbejdsmarkedets parter i Danmark.
I dag er antallet af EU-love om arbejdsmarkedspolitik tæt på 1.000. Udviklingen har for alvor taget fart de sidste 30 år.
Nærværende graf viser udviklingen. De grønne streger markerer år med EU-folkeafstemninger i Danmark. Afstemningerne med størst indvirkning på arbejdsmarkedspolitikken skete alle, når der blev lavet langt mindre EU-lovgivning på området, end det er tilfældet i dag. Der er således grund til at diskutere, om danskerne nogensinde har givet EU mandat til at blande sig så meget i arbejdsmarkedet, som EU gør.
Grafen viser også med al tydelighed, hvorfor det er nødvendigt, at fagbevægelsen beskæftiger sig med EU-politik.
Flere og flere beslutninger træffes af bureaukrater i Bruxelles frem for af folkevalgte eller af arbejdsmarkedets parter. EU’s omdiskuterede lovgivning om f.eks. mindsteløn og barsel er eksempler på en større tendens, hvor EU bestemmer mere og mere over det danske arbejdsmarked.
De faglige kampe i og ikke mindst med EU bliver stadig flere og vigtigere.
——
Artiklen er fra maj-nummeret af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk
