EU-modstanderes lokale valgresultater
Tirsdag den 19. november skulle danskerne vælge politikere til landets 98 kommuner og 5 regioner. Valgstederne lukkede kl. 20.00 og mange resultater står klar nu. Det er umuligt at kende til alle valgte politikeres holdninger til EU. Men her er hvad vi foreløbigt har konstateret af lokale resultater for EU-modstandere og -kritikere.
Enhedslisten ”“ der er kollektivt medlem af Folkebevægelsen mod EU – gik markant frem fra gennemsnitligt 2,3 pct. i 2009 til 6,9 pct. i år. Fra 14 pladser i kommunalbestyrelser til 119 kommunale pladser og 15 i regionsrådene. Den ene af partiets to nye regionsrådsmedlemmer i Nordjylland er tidligere EU-parlamentariker for Folkebevægelsen EU Lis Jensen. Og tidigere praktikant for Søren Søndergaard Peter Bonfils er valgt ind i byrådet i Århus.
Retsforbundet ”“ der også er kollektivt medlem af Folkebevægelsen – gik markant frem ved kommunalvalget i København samt ved regionsvalgene i Hovedstaden og Sjælland ”“ dog uden at opnå valg. Partiet opstillede også Holbæk, Lolland og Odense kommuner samt i Region Syddanmark.
Kommunisternes (KP og KpiD ”“ der ligeledes er kollektive medlemmer af Folkebevægelsen) liste i Københavns og Århus Kommuner gik markant frem selvom det ikke rakte til et mandat. Der opstillede også kommunister i Albertslund og Vesthimmerlands kommuner og til Region Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland.
Demokraterne ”“ der også er kollektivt medlem af Folkebevægelsen – opstillede kandidater i Tårnby, Helsingør, Næstved og Holstebro kommuner og fik et pænt valgresultat især i Tårnby med uden at opnå valg.
I Skive blev tidligere spidskandidat og talsperson for Folkebevægelsen Ditte Staun genvalgt til byrådet for Det radikale Venstre. Hun gik også selv frem og fik 541 personlige stemmer. Partiet havde klar fremgang i kommunen – større en partiet havde på landsplan.
I Odder er tidligere EP-kandidat for Folkebevægelsen mod EU Kresten Bjerre blevet indvalgt i byrådet for Det radikale Venstre.
I Thisted opnåede radikale Gustav Sieg Sørensen, som sidder i Folkebevægelsens landsledelse, ikke valg.
I Horsens blev Metal-formanden Bjarne Sørensen genvalgt til byrådet for SF trods partiets generelle tilbagegang. Han er blandt de mange fagforeningsfolk, der anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU ved EU-valget i 2014.
I Vesthimmerland opnåede SF’eren Jørgen Grøn ikke valg. Han er medlem af Folkebevægelsens landsledelse og kandidat på EU-modstandens liste N i 2014.
I Viborg kan den EU-kritiske borgmester Søren Pape Poulsen, da hans parti ”“ de konservative ”“ gik markant frem i kommunen i modsætning til på landsplan. Det samme er tilfældet i Høje Taastrup, hvor den konservative borgmester Michael Ziegler heller ikke hører til de mest EU-ivrige i partiet.
I Rebild fik den tidligere socialdemokratiske regionspolitiker Allan Busk det højeste antal personlige stemmer – 1.573 (dobbelt så mange som den nye borgmester) – og repræsenterer nu Den Sociale Fællesliste i byrådet. Allan Busk, der også er næstformand i 3F Aalborg, er blandt anbefalerne af at stemme på Folkebevægelsen 9i 2014.
I Region Nordjylland blev Poul Erik Andreasen genvalgt for Socialdemokraterne. Han er blandt dem, der anbefaler at stemme på Folkebevægelsen i 2014. Han var blandt sagsøgerne i grundlovssagen om Lissabon-traktaten og anbefalerne af at skrive under på krav om folkeafstemning om såvel Lissabon-traktaten som finanspagten.
Til gengæld opnåede SF’eren Jørgen Grøn og radikale Gustav Sieg Sørensen desværre ikke valg til det nordjyske regionsråd.
Denne oversigt vil blive opdateret løbende. Har du oplysninger, som du foreslår tilføjer, så send dem til ib@folkebevaegelsen.dk