EU-modstanden er ikke til salg!
I dag ”“ 2. oktober ”“ er det 41 år siden, at et flertal af vælgerne stemte ja til dansk medlemskab af EF ved en folkeafstemning. Dengang stemte 63,4 % ja og 36,6 % nej. I de første år efter afstemningen svingede dette tal først lidt op og ned i meningsmålingerne for derefter finde et leje, hvor kun 15-20 pct. ville helt ud af EU helt frem til for få år siden.
Nu har EU for alvor afsløret sig selv
EU har på flere måder afsløret sig selv, og det kan mærkes.
På demokratiske plan skete afsløringen blandt andet ved det grove politisk bedrageri efter, at befolkningerne i Frankrig og Holland afviste EU’s forfatning. Med det erklærede mål at undgå vælgernes dom blev der flyttet rundt på nogle afsnit i traktaten og den fik et nyt navn (Lissabon-traktaten) ”“ men reelt med samme indhold.
På det sociale og økonomiske plan har EU afsløret helt klart, hvem man ønsker at støtte, hvor kriseramte eurolandes alvorlige situation er gjort værre med krav om massefyringer, lønnedgange og voldsomme sociale nedskæringer. Og med afsæt i krisen har EU sat endnu mere fart på i centraliseringen af magten i EU, så selv kommunalt børnehavebyggeri kan bremses af direktiver fra Bruxelles.
Derfor er det ikke underligt, at 35-39 pct. af befolkningen i Danmark i dag er klar til helt at vælge EU fra i to meningsmålinger fra YouGov og Gallup i september og juni. Ved en folkeafstemning, hvor tvivlere ikke tælles med, ville det være 43-46 pct. nej. Og efter en lang debat op til en folkeafstemning ændrer ting sig oftest i nej-sidens favør, som det f.eks. skete ved folkeafstemningen om euroen i 2000, hvor en måling i Jyllands-Posten 11 måneder før sagde 50 pct. ja og 31 pct. nej. Som måske bekendt, stemte 53,2 pct. nej.
EU-modstanden er blevet styrket ”“ både i meningsmålingerne og i form af den organiserede tværpolitiske EU-modstand, der er samlet i Folkebevægelsen mod EU. Vi vil helt ud af EU, fordi vi ønsker et grundlæggende anderledes samarbejde i Europa og på globalt plan. Et frit samarbejde, hvor lande ikke kan dikteres sociale forringelser eller lignende.
Selvom EU i sig selv er en statsdannelse med klare nationalistiske træk og uden respekt for flygtninges rettigheder ”“ hvilket hvert år koster tusinder af menneskeliv ”“ så forsøger EU-tilhængere at sætte EU-modstand i bås med højrenationalisme og Dansk Folkeparti (DF).
Men DF er ikke EU-modstandens organisation. Selvom der uden tvivl er mange reelle EU-modstandere i DF, så er det et faktum, at partiet er tilhængere af EU. Den tidligere partileder Pia Kjærsgaard har tidligere forsvaret sociale nedskæring i en finanslov med, at man skulle overholde euroens spilleregler. Og for tiden overvejer den nuværende formand Kristian Thulesen Dahl et ja til aftalen om EU’s patentdomstol, hvis han får indrømmelser i retning af f.eks. at stoppe EU’s såkaldte velfærdsturisme.
Folkebevægelsen mod EU vil også gerne sikre den nordiske model for skattefinancieret velfærd. Men det betyder ikke, at udlændinge skal holdes ude. Folkebevægelsens EU-modstand er i modsætning til Thulesen Dahls konsekvent og internationalt orienteret. Folkebevægelsen mod EU siger ja til verden, ja til velfærd og nej til EU. Den modstand har eksisteret i over 40 år. Og den er ikke til salg!
