”Aldrig før er der vedtaget EU-regulering, der bevæger sig så langt ind på lønområdet.”
Sådan indleder kontorchef for EU-ret og international sagsførelse i Udenrigsministeriet, Christel Maertens, sit mundtlige indlæg. Hun taler på vegne af den danske regering i den længe ventede klagesag imod EU’s mindstelønsdirektiv. Det skete foran hele 17 dommere og en delegation fra den danske fagbevægelse, der var mødt op for at følge den historiske sag i den store sal ved EU-domstolen i Luxembourg, tirsdag den 17. september.
Det såkaldte annullationssøgsmål handler som bekendt om, at Danmark mener, at EU’s direktiv om mindsteløn bør kendes ugyldigt, da det strider imod Maastricht-traktaten og desuden er vedtaget uden enstemmighed. Ifølge traktaten fra 1992 skal EU-systemet overlade spørgsmål om løn til de enkelte medlemsstater og arbejdsmarkedets parter, lyder argumentet fra Danmark.
Blandt de andre EU-lande er det kun Sverige, som bakker op om dette synspunkt. Og de to nordiske lande vurderes ikke mange chancer for at få stoppet det kontroversielle direktiv.
Der forventes en afgørelse i sagen mellem marts og maj næste år. Men allerede den 14. januar kommer generaladvokaten for EU-Domstolen med en udtalelse, der kan give et fingerpeg om udfaldet.
Altså midt i de danske overenskomstforhandlinger.
Teknisk tavshed
Formelt set skal EU-mindstelønsdirektivet implementeres i dansk lovgivning senest den 15. november 2024.
Men hverken Beskæftigelsesministeriet eller det såkaldte implementeringsudvalg, hvor fagbevægelsen via FH sidder med, vurderer dog, at direktivet kræver ændringer i dansk lovgivning. Derfor kommer der ingen lovforslag eller debat i Folketingssalen. Og de fleste danske medier har forholdt sig tavse om emnet.
– Det er FH’s opfattelse, at Danmark ikke bliver pålagt særlige forpligtelser på grund af mindstelønsdirektivet. Blandt andet fordi løn i dag grundlæggende aftales via kollektive overenskomster. Derfor er der ikke behov for lovændringer, udtaler næstformand i FH, Flemming Grønsund, til Faglig EU Debat.
Årsagen er i første omgang teknisk. Så længe overenskomstdækningen i Danmark er over 80 procent, kan EU ikke tvinge en mindsteløn igennem her i landet. Kommer vi derimod under denne grænse, så begynder lovmaskinen i Bruxelles at blande sig.
OK-25 bombe
Formand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, kalder sagen om EU’s mindsteløn for en potentiel ”bombe” under overenskomstforhandlingerne i 2025.
– Hvis der kommer en afgørelse midt i forhandlingerne, og den går imod Danmark. Så vil folk blive pissesure. Det kan give mange nejstemmer, af grunde der dybest set ikke handler om OK25, vurderer 3F-formanden overfor Faglig EU Debat.
– Allerede nu bør der rejses krav om en fælles indsats med både arbejdsgivere og fagbevægelse for organiseringsunderstøttende initiativer med det formål at hæve overenskomstdækningen. Vi har en fælles interesse i at styrke den danske forhandlingsmodel imod EU-indblanding, mener Henrik Bay-Clausen.
Han bakkes op af den faglige aktivist, Karen Sunds, der bor i Midtjylland og er aktiv i OK-Initiativet. Hun skriver i en analyse i dette nummer af Faglig EU Debat:
”Vi må afvise fortællingen om, at direktivet ikke er så farligt, og vi skal ”se tiden an”. Kampen mod mindstelønsdirektivet må have en central plads i alle vores faglige kampe, fremadrettet, startende med OK-25-kampagnen. Det er en fælles sag, som kan samle på tværs af alle brancher og grupper.”
Fakta: Den magiske grænse
Overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked er aktuelt ca. 82 procent. Tallene stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening. Hverken Danmarks Statistik eller fagbevægelsen har egne tal eller udregninger på området. Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter skal nu enes om en beregningsmodel, der kan holde EU opdateret om udviklingen.
——
Artiklen er fra oktober-nummeret af Faglig EU Debat, udgivet af Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Vil du modtage Faglig EU Debat på din mail fremover? Så send en mail til kimw@folkebevaegelsen.dk