EU-lov forhindrer oprettelsen af praktikpladser
I forbindelse med et § 20-spørgsmål fra Per Clausen (Ø) om oprettelsen af praktikpladser under byggeriet af den nye Metro-Cityring i København, kom det frem, at EU-lovgivning forbyder kravet om praktikpladser ved metrobyggeriet.
Spørgsmålet stillet af Per Clausen var: Vil ministeren i samarbejde med Københavns Kommune og metroselskabet arbejde for, at der oprettes praktikpladser i forbindelse med metrobyggeriet?
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) havde følgende svar på § 20-spørgsmålet:
“Metroselskabet har foretaget udbuddet af Cityringen i henhold til EU’s udbudsregler. Udbudsreglerne giver ”“ i korte træk – mulighed for at opstille sociale klausuler, men udelukker muligheden for at favorisere nationale hensyn. Metroselskabet har derimod ikke indarbejdet krav om danske uddannelsespladser, idet EU’s udbudsregler ikke giver mulighed herfor”.