EU-kritiske partier nægtes adgang til EU-dokumenter om retsundagelsen
Mens de EU-venlige partier får en lind strøm af analyser og dokumenter om retsforbeholdet fra centraladministrationen, bruger regeringen nu en omstridt paragraf i offentlighedsloven til at hemmeligholde materialet for de tre EU-kritiske partier, som ønsker at bevare retsforbeholdet ved den varslede folkeafstemning.
Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
Og det møder stærk kritik fra flere eksperter.
“Dette er undergravende for folkestyret. Ministerens brug af paragraf 27 i en så vigtig sag som en folkeafstemning viser, hvor alvorlige problemer den nye offentlighedslov skaber. Konsekvensen er, at de partier, som ikke er med i europaaftalen, kun får halve sandheder og ikke det fulde beslutningsgrundlag. Det er kun en lukket klub af ordførere, som i tæt samarbejde med ministerier og embedsmænd sidder og skærer kagen,” siger ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til Jyllands-Posten.
Han bakkes op af professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze.
Han advarer om, at regeringens brug af den udskældte paragraf “kan give en skæv fordeling af viden i Folketinget om retsforbeholdet, og at både befolkningen og de partier, som står uden for europaaftalen, kan blive underinformeret.”
En skændsel
MEP Rina Ronja Kari mener på linje med eksperterne, at det er en skændsel for demokratiet, at EU-kritiske partier ikke kan få indsigt i helt centrale dokumenter.
Især når det er disse, der skal ligge til grund for en folkeafstemning.
“Mørklægningen af EU-dokumenter, som betyder, at kun EU-partierne får indsigt i de centrale dokumenter, er en skændsel for vores demokrati. Den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet kan aldrig blive fair og komme til at foregå på et oplyst grundlag, når befolkningen og modstanderne ikke må få at vide, hvad der er op og ned,” siger hun.
Hun mener derfor, at det skal undersøges, om det er i orden at mørklægge dokumenter, der skal oplyse borgerne inden en folkeafstemning.
“Jeg betvivler ikke, at det er lovligt for EU-partierne at mørklægge centrale dokumenter som følge af den vanvittige offentlighedslov, men jeg finder det helt urimeligt, når det drejer sig om dokumenter, der skal ligge til grund for en folkeafstemning,” siger Rina Ronja Kari og fortsætter:
“At EU-partierne har aftalt at give sig selv carte blanche i forhold til at give magten over dansk retspolitik til EU er jo i sig selv forkasteligt. Men at de derudover hemmeligholder alle centrale filer i sagen skriger jo til himlen. Jeg håber, at danskerne kan se, at Danmark er bedst tjent ved at sige nej til den fordækte tilvalgsordning, som EU-partierne vil skræmme danskerne til at stemme ja til,” siger hun.
