EU-krav kan fastholde arbejdsløsheden på højt niveau
EUFAGLIGT.DK: [ uddrag ] EU’s vækst og stabilitetspagt tvinger landene til at skære i de offentlige udgifter de kommende år, det kan fastholde arbejdsløsheden på højt niveau, advarer professor i økonomi ved RUC, Jesper Jespersen.
I praksis hænger EU’s vækst- og stabilitetspagt i laser, medlemslandenes statskasser er tomme og underskuddene på de offentlige finanser stiger langt ud over de 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som pagten tillader.
Eurolandet Grækenland balancerer på randen af en statsbankerot, og i flere andre lande som Irland og de baltiske lande er i dyb krise.
Alligevel kræver EU-kommissionen planer på bordet, som skal få landenes økonomier til at rette ind efter EU-pagten. Kommissionen vil se exit-strategier fra de såkaldte vækstpakker, som landene har sat i værk for at imødegå krisens virkninger.
– Vækstpakkerne har foranlediget en vis stabilitet, selvom beskæftigelsen fortsat vil falde. Men kravet om exitstrategier fra vækstpakkerne giver en negativ impuls til økonomien. Der er en risiko for, at beskæftigelsen ikke når at vende. Så økonomien bliver stabiliseret på et lavere niveau i 2011, det er det der ligger i kortene, siger Jesper Jespersen.
…
Læs hele nyheden på Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside – klik her!