EU-Kommissionens nye tiltag lukker ikke skattehuller
EU-Kommissionen fremlagde i går nye ændringer til direktivet mod pengevask og skattely. Men Rina Ronja Kari og Folkebevægelsens gruppe i EU-Parlamentet kritiserer Kommissionens udspil for at være alt for mangelfuldt og for ikke at lukke skattehullerne.
EU-Kommissionen føjede tirsdag den 5. juli nye ændringer til direktivet mod pengevask, der skal forhindre, at man kan skjule penge i skattely. Ændringerne sker som en reaktion på de såkaldte Panama Papirer, der afslørede selskabers og velhaveres skattesnyd i milliardklassen.
I alt 11,5 mio. dokumenter blev lækket af en whistleblower fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, og de forårsagede et mediemæssigt og politisk stormvejr, som EU-Kommissionen altså ikke har kunnet sidde overhørig. Blandt snyderne var både virksomheder, politikere og sportsstjerner.
Dette her uigennemtænkte forslag vil ikke gøre en ende på det hemmelighedskræmmeri, som omgiver skuffeselskaber
Fabio De Masi – GUE/NGL
Rina Ronja Kari har været skyggeordfører for Folkebevægelsens gruppe GUE/NGL i forhold til direktivet mod pengevask. Det betyder, at hun har medvirket til forhandlingerne om at skærpe reglerne omkring skattely.
Alligevel er hun langt fra imponeret over EU-Kommissionens nye ændringer, som ikke gør alvorligt op med skuffeselskaber, der er en konstruktion af tomme, fiktive selskaber, som kanaliserer penge til udlandet uden om skattemyndighederne. Skuffeselskaber er ofte vidt forgrenede og kan gøre brug af flere strå- og mellemmænd.
Fortsat store smuthuller for skatteål
”Trods visse forbedringer, så undlader Kommissionen stadigvæk at lukke de store smuthuller i den nuværende tekst. Det er stadig meget nemt, at lade stråmænd agere som proforma direktører og aktieejere for skuffeselskaber, som på den måde beskytter de virkelige ejere fra at skulle stå til regnskab og betale skat for firmaernes indtægter,” siger Rina Ronja Kari.
Men selvom direktivet indfører visse forbedringer, så er mange af ændringerne kun til pynt.
“Direktivet har indført offentlige registre, og det burde jo være glædeligt. Men disse registre er i virkeligheden en tom sejr. For det er stadig meget nemt blot at gøre skatterådgiverens fætter til proforma-ejer af et selskab i stedet for den virkelige ejer. De rigtige bagmænd kan altså stadig slippe for at betale skat,” siger Rina Ronja Kari.
Tysklands opførsel er en ”skandale”
Fra andre dele af Folkebevægelsens parlamentariske gruppe GUE/NGL lød der også knubbede ord. Fabio De Masi fra det tyske venstreparti Die Linke har deltaget i den komité, som har gennemgået EU-Kommissionens forslag til at slå ned spå skattesnyderne. Og han er ikke imponeret.
“Naturligvis er vi glade for, at Kommissionen endelig skubber på for at få offentlige tilgængelige registre over hvem, der i virkeligheden ejer selskaber. Men dette her uigennemtænkte forslag vil ikke gøre en ende på det hemmelighedskræmmeri, som omgiver skuffeselskaber,” siger Fabio De Masi.
De Masi påpeger, at offentlige undersøgelser og efterforskninger har været altafgørende for, at man overhovedet er begyndt at tale om de riges og magtfuldes beskidte hemmeligheder. Derfor ser De Masi det også som en ”skandale” at flere EU-medlemsstater, herunder Tyskland, stadigvæk blokerer for indførslen af offentlige registre over ejere af selskaber.
”Selv de strengeste regler vil være ineffektive, hvis det fortsat vil være så billigt og nemt at tilsidesætte reglerne, som det er i mange medlemslande som for eksempel Tyskland, hvor banker og rådgivere nemt kan slippe med at betale småpenge i bøde for at fortsat at hjælpe med skatteunddragelse og hvidvask af penge,” understreger Fabio De Masi.
Inddrag bankernes licenser
Sagen om Panama Papirerne er dog langt fra enestående. I den såkaldte LuxLeaks sag blev det afsløret, hvorledes Luxembourg – med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Junckers indblanding – blev brugt til ulovligt skattely.
EU-Parlamentet har udarbejdet den såkaldte TAX2 rapport om LuxLeaks sagen, hvor man anviser helt konkrete løsninger på denne type økonomiske kriminalitet. EU-Parlamentet understreger i rapporten, at der er øjeblikkeligt behov for kraftige sanktioner og for at inddrage licenser fra banker, der gentagne gange promoverer finansiel kriminalitet. Men Kommissionen har valgt at sidde denne anbefaling overhørig.
Rina Ronja Kari undrer sig også over, at EU-Kommissionen ikke kan agere mere effektivt, når dens handlekraft intet fejler på andre områder.
”Når det gælder om at skære ned på social velfærd, sundhed og offentlige ydelser for helt almindelige mennesker, så kan EU-Kommissionen godt finde jernnæven frem. Men når man omvendt skal bremse velhavernes pengestrømme til skattely, så tager man fat med fløjlshandsker,” siger Rina Ronja Kari.
