EU ignorerer eksplosiv skyggebanksektor
Bankaktiviteten uden for de etablerede ”“ og regulerede ”“ banker har igen vokset sig så stor, at ledende bankfolk fra både europæiske og amerikanske centralbanker såvel som den Internationale Valutafond (IMF) nu advarer om, at øget regulering er nødvendig for at sikre stabiliteten i verdensøkonomien.
Det skriver Information.
Den såkaldte skyggebanksektor ”“ der bl.a. dækker udlån fra hedgefonde, pengemarkedsfonde og investeringsfonde ”“ anses for en af årsagerne til, at finansmarkederne frøs til i 2007, og sektoren blev selv halveret under krisen. Siden er den imidlertid begyndt at vokse kraftigt igen og har i dag en værdi på ca. 75.000 milliarder dollar på verdensplan, ifølge IMF. Det har fået advarselslamperne til at blinke både i USA og Europa.
“Det globale skyggebanksystem har nu samme størrelse som før krisen, og det er ret foruroligende,” siger professor Anastasia Nesvetailova, professor i international politisk økonomi ved City University i London, til Information.
Bankregulering
Det er netop den øgede regulering af banksektoren indført i kølvandet på finanskrisen, der er hovedårsagen til, at en stadig større del af bankernes aktiviteter er flyttet over i skyggebanksektoren, mener mange økonomer. IMF forudser i sin rapport, at “skyggebankaktiviteterne vil fortsætte med at vokse i det nuværende miljø af strammere regulering og lave renter”.
“Mange indikatorer tyder på en migration af nogle aktiviteter ”“ såsom udlån til virksomheder ”“ fra traditionelle banker til ikkebanksektoren,” skriver forfatterne i rapporten.
Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre i parlamentet, mener, at løsningen er strammere regulering af skyggebanksektoren.
“Løsningen er ikke at regulere bankerne mindre, men derimod også at regulere skyggebanksektoren,” siger hun til Information og tilføjer, at regulering vil skabe et mere stabilt finansmarked, hvilket er “godt for både samfundet og for virksomhederne, som får et mere stabilt miljø at arbejde i.”
Ændringsforslag skal sikre regulering
EU-Kommissionen fremlagde sidste år et forslag med henblik på at “forbedre gennemsigtigheden og tilsynet” af skyggebanksystemet, som i øjeblikket behandles i EU-systemet. Imidlertid mener Kari, at forslaget er alt for uambitiøst, fordi “der ikke er ét ord om regulering” i forslaget.
“EU skaber åbenhed, og det er godt, men det er ikke nok,” siger Kari, der bl.a. bakkes op af De Grønnes Sven Giegold, der ikke mener, at Kommissionens forslag er vidtrækkende nok i forhold til at “forebygge hastesalg af midler i nødstilfælde; en praksis der tilførte benzin på bålet under finanskrisen”.
Kari har derfor fremsat to ændringsforslag; dels et der sigter mod at begrænse genbrug af sikkerhed, så samme sikkerhed ikke kan bruges ved optagelse af flere lån, og dels et forslag, der skal sikre, at skyggebanker ikke kan optage lån hos hinanden svarende til 100 procent af markedsværdien af de sikkerheder, de stiller. Det er vigtigt, fordi markedsværdien af en sikkerhed kan falde, påpeger hun, og derfor kan der komme til at mangle penge, hvis en fond ikke kan betale tilbage.
