EU i Cornonakrise

Tilliden til EU er lavere, end den har været længe. Det er der en god grund til: EU’s fuldstændig forfejlede håndtering af Coronakrisen. Heldigvis har EU ikke direkte kompetence på sundhedsområdet. På de områder, hvor EU har magt, har EU nemlig atter en gang spillet fallit. Det gælder for eksempel fordeling af EU-budgettet, finanspolitiske beslutninger og eksportregler. EU’s håndtering af Coronakrisen udstiller for alvor EU’s svagheder.

Støtte til Polen og Ungarn

I slutningen af marts, når det for længst stod klart at mange landes økonomier ville blive meget hårdt ramte af Coronakrisen, besluttede EU at dele ud af endnu ikke af-satte midler fra EU-budgettet. Reaktionen var lidt sen, men hensigten fornuftig. I hvert fald på overfladen.

I stedet for at give flest penge til de hårdest ramte lande Spanien og Italien, bliver de helt store vindere af omfordelingen Polen og Ungarn. Mens Italien fik 2,3 milliarder euro (17 milliarder DKK) fik Ungarn, som har 1/6 så mange indbyggere og færre Coronatilfælde, 5,6 milliarder euro (42 milliarder DKK). Polen fik 7,4 milliarder euro (55 milliarder DKK).

Polen og Ungarns nationale demokratier er voldsomt svækket under Coronakrisen, hvor regeringerne har givet sig selv enormt stor magt. I Polen er magtens tredeling svækket, da domstolene bliver gjort politiske. I Ungarn har premierminister Viktor Orbán har fået vedtaget en nødretslov, som blandt andet giver hans regering ret til at vedtage nye love og afskaffe gamle uden at spørge parlamentet. Loven gælder på ubestemt tid.

Ungarn fik allokeret de 5,6 milliarder euro (42 milliarder DKK) fra EU samme dag, som nødretsloven blev vedtaget. I stedet for at sige voldsomt fra over for Polen og Ungarns overtrædelser af demokratiet, sender EU store summer penge til landene uden særlig meget kontrol over, hvad pengene bruges det.

EU, en organisation der hævder at støtte demokrati og retssikkerhed, ser ikke kun stille til, når disse værdier overtrædes; EU støtter direkte landene, som gør det.

Godt nok var der flere andre EU-lande, som efterfølgende kom med en udtalelse, der understregede vigtigheden af demokrati.

Hvis forsøget var at lægge afstand til Orbáns politik, var det dog mislykket. Udtalelsen var formuleret vagt og nævnte ikke specifikke lande som problematiske, så Orbán endte selv med at skrive under.

EU, der jo selv har store demokratiske problemer, har ikke forsvaret demokrati i Europa. Heldigvis er det også muligt at gå uden om EU. Senest har de fem nordiske lande taget sagen i egen hånd og formuleret et meget skarpere brev til Europarådet, som jo ikke hører under EU. Ungarn kalder nu de nordiske ambassadører til samtale. Disse diplomatiske øvelser vanskeliggøres dog af, at EU samtidig betingelsesløst sender penge til Polen og Ungarn.

Pengeproblemer

Når EU i den grad har været ude af stand til at allokere penge de rigtige steder, er det meget bekymrende, at der samtidig lægges op til, at EU-budgettet skal stige voldsomt. Tysklands Kansler Angela Merkel er gået så langt som at forelå, at EU-budgettet skal fordobles.

Danmark skulle i forvejen til at betale mere til EU, og der var i forvejen mange steder, hvor det ville være oplagt at skære ned. Pengene skulle blandt andet gå en landbrugsstøtte, der fortsat ikke er gjort klimavenlig, en forsvarsfond, der støtter en forsvarsindustri, der eksporterer våben til diktaturer, og energiprojekter, der bruger fossile brændsler. Der er også utallige eksempler på frås og spild i EU-budgettet.

I stedet for bare at omfordele pengene i det i forvejen alt for store budget, så flere af pengene bruges hjælp til Coronaramte økonomier, vi EU i stedet have, at de Coronaramte økonomier betaler endnu mere til EU. Det er ikke en holdbar løsning.

Det er endnu ikke afklaret præcis, hvordan de ekstra penge skal bruges. Hvis de hårdest ramte økonomier ender med at få hjælp i form af lån som dem, der blev givet til de sydeuropæiske lande under finanskrisen, er der god grund til at være betænkelig. De lån fulgte med store sparekrav, som mange økonomer nu mener har gjort det sværere for landene at komme ud af krisen.

Udover kravene, der fulgte med eurolån, er EU de sidste ni år også kommet med henstillinger til medlemslandenes økonomier. EU har 63 gange anbefalet forskellige medlemslande at skære i deres sundhedsvæsner. De anbefalinger kan have haft fatale konsekvenser under COVID-19.

Når vi ser på EU’s agern i denne samt tidligere kriser, virker det fuldstændig absurd at give EU flere penge og mere magt.

Danmark i klemme

Krisen er blevet fejlhåndteret på EU-plan. Samtidig har Danmarks EU-medlemskab begrænset vores lokale handlemuligheder.

I starten af krisen så det i Danmark ud til, at vi ikke havde værnemidler nok. Flere danske virksomheder var hurtige til at melde, at de gerne ville og kunne begynde at producere det medicinske udstyr, vi manglede. Det kunne de dog ikke umiddelbart få lov til, fordi de krav, EU stiller til produktion af medicinsk udstyr, var umulige at opfylde under Coronakrisen. Man har nu fået dispensation fra reglerne, men EU-bureaukratiet gjorde, at danskerne måtte vente på vigtige materialer som håndsprit.

Noget andet, Danmark ikke har kunnet få lov til, er at ekskludere virksomheder, der sætter deres overskud i skattely, fra vores Corona-hjælpepakker. Folketinget besluttede, at hjælpepakkerne ikke måtte gå til lande, der sender deres overskud til lande, som står på EU’s skattelyliste. Idéen var, at virksomheder ikke skulle få fra statskassen, hvis de havde været uvillige til at betale til statskassen. Problemet er bare, at størstedelen af de indtægter, Danmark hvert år taber til skattely, taber vi til skattelylande, der ikke står på EU’s skattelyliste. Disse lande er ofte andre EU-lande. EU holder hånden under disse skattely og blokerer for, at Danmark kan sætte ordentligt ind over for dem.

Kriseunionen

EU har endegyldigt bevist, at organisationen er ude af stand til at håndtere en krise, og at EU begrænser medlemslande som Danmarks handlemuligheder for meget.

EU-tilhængere vil svare kritik om, at EU ikke gør det godt nok ved at sige, at der er behov for at løse problemerne med mere EU. I Folkebevægelsen mod EU synes vi, at EU har gjort rigeligt.

Coronakrisen har sat EU på prøve, og EU har dumpet med et brag. Borgerne mister tillid til EU, og EU står nu i en tillidskrise. Den manglende tillid til EU er EU selv skyld i.

Af Susanna Dyre-Greensite, Formand

Kilder:
New York Times: Poland and Hungary Use Coronavirus to Punish Opposition
Ungarns Regering: Statement by Hungary
Berlingske: Ungarn kalder ambassadører til samtale efter Kofod-brev
Danmarks Radio: Danmarks årlige EU-bidrag står til at stige med 6,7 milliarder
Folkebevægelsen mod EU: 50 eksempler på frås og spild i EU
Ingeniøren: Nye EU-regler kan forsinke nødproduktion af medicinsk udstyr
Politiken: Trods aftale: Alle selskaber i skattely kan få penge fra hjælpepakker