EU har ondt i ligestillingen

I dag har vi i EU-parlamentet haft en meget langstrakt afstemning om en rapport om ligestilling.

Skulle man tro EU-tilhængerne, så burde det jo have været en smal sag. I hvert tilfælde blev også dette års 8. marts brugt til at markere holdninger om, at EU styrke ligestillingen.

Det hele endte nu lidt anderledes. Efter side op og side ned af afstemninger om enkelt-sætninger, så endte parlamentet med at afvise den samlede rapport. Og så kunne man jo spørge sig selv, hvad der dog var så slemt ved en rapport om ligestiling, at man ligefrem var nødt til at afvise den? Tja, det er sådan set ikke lige til at svare på.

Rapporten peger ganske fornuftigt (i mine øjne) på de enorme omkostninger det har haft, at der er blevet gennemført en ganske ubehagelig nedskæringspolitik. Selv den øgede arbejdsløshed rammer skævt. Ligesom det er klart, at mange fyringer i det offentlige rammer kvinderne ekstra hårdt – når nu der er flest kvinder, der arbejder i netop de erhverv.

Derudover peger rapporten på problemerne med lønforskelle og i pensionsopsparinger, hvilket i nogen grad igen forstærkes yderligere af nedskæringspolitiken. Og så peger rapporten på problemerne med, at kvinder generelt er underrepræsenteret i lovgivende forsamlinger – herunder i EU-parlamentet.

Som EU-modstander kan man naturligvis altid mene, at EU-parlamentet ikke skal blande sig i dette eller hint. Men på f.eks. spørgsmålet om kvindernes repræsentation i EU-parlamentet, synes jeg egentlig det giver meget god mening, at man reflekterer lidt over det. Samtidig er jeg faktisk ret glad for også at tage ligestillingsperspektivet med, når vi diskuterer nedskæringspolitiken (hvilket vi i forvejen gør ret meget i parlamentet).

Og bemærk i øvrigt, at rapporten generelt gør opmærksom på problemstillingerne, men på ingen måde forsøger at gennemtvinge én bestemt løsning.

Alle disse fine henstilinger og overvejelser om grundlæggende ligestilling er nu blevet afvist af EU-parlamentet. Og ikke alene blev de afvist, men afvisningen blev såmænd også mødt med stor jubel og hurra-råb blandt dele af forsamlingen.

Selv hvis rapporten var blevet vedtaget, så havde jeg ikke ment, at EU udrettede mirakler for ligestillingen, dertil er problemerne for mange og rapporten for lidt. Men når ikke engang sådan en rapport kan komme igennem, så er det godt nok svært at tænke på EU som bare en lille smule progressiv.