EU har medansvar for overgreb i Libyen

EU har et medansvar for de alvorlige overgreb mod flygtninge i Libyen, mener dansk forsker og fremtrædende menneskerettighedsorganisationer. MEP Rina Ronja Kari kritiserer EU for at indgå aftaler med diktaturer og militser, selvom de åbenlyst overtræder menneskerettighederne.

Slaveri, voldtægt, tvungen prostitution, mishandling, bortførelse og drab hører til dagens orden for flygtninge og migranter i Libyen. Det nordafrikanske land har været ramt af borgerkrig og interne konflikter de seneste år, og lovløshed og kaos hersker i store dele af landet.

Flere medier har den seneste tid dokumenteret de forfærdende forhold, som flygtninge og migranter udsættes for. Selv åbenlyse slavemarkeder, som ellers har været henvist de mørkeste kapitler af historiebøgerne, er blomstret op på ny i Libyen.

– EU’s politik på flygtningeområdet er direkte medvirkende til at fastholde folk i disse fuldkommen umenneskelige forhold. Til trods for disse groteske og forfærdende forhold, så fortsætter EU ufortrødent sin samarbejdsaftale med styret i Libyen, selvom landet på ingen måde lever op til FN’s basale krav om at være en sikker destination, siger Rina Ronja Kari.

EU-aftalerne omfatter også bevæbnede militser, som kontrollerer store dele af landet. Militserne styrer nemlig ofte både kystvagt og flygtningelejre i Libyen, og de står bag en lang række af overgrebene mod flygtninge og migranter.

Alligevel har EU ikke vist nogen intentioner om at stoppe støtten til det libyske styre.

EU-støtte til regime baseret på racebetonet vold

Martin Lemberg-Pedersen, der er forsker i flygtninge- og grænsepolitik ved Global Refugees Studies på Aalborg Universitet, forholder sig ligeledes yderst kritisk til EU’s rolle i den nordafrikanske tragedie.

– Det er slet ikke muligt at forklare den tragiske udvikling af det libyske migrationssystem uden at medregne EU’s snart 20-årige støtte til et regime, der bygger på brutal, racebetonet vold mod migranter. Det er en kurs, som europæiske politikere har udbygget, alt imens de har hørt en række aktører fortælle om de overgreb og den misbrug, der foregår i det libyske grænsesystem, siger Martin Lemberg-Pedersen til DR.

Ifølge Lemberg-Pedersen har EU-landene således både støttet og solgt udstyr til den nu afdøde diktator Muammar Gaddafis styre i en årrække, inden han blev styrtet og dræbt i 2011.

Aftale med Tyrkiet har skabt den libyske tragedie

EU’s aftale med Libyen fulgte i kølvandet på den stærkt kritiserede flygtninge aftale med Tyrkiet. Aftalen med Tyrkiet er blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper, fordi præsident Erdogans styre overtræder menneskerettighederne og forfølger politiske modstandere, samt religiøse og etniske mindretal.

– EU bryster sig altid af at forsvare menneskerettigheder, men når det gør ondt på EU’s egne interesser, så tilsidesætter man fuldstændig hensynet til både menneskerettigheder og mennesker. EU har en meget lang historie for at sætte sine egne økonomiske interesser foran alt andet, siger Kari.

Ifølge organisationen Missing Migrants anslås det, at over 2990 mennesker er druknet i Middelhavet i år.

Med åbne øjne

Rina Ronja Kari understreger, at det er dybt bekymrende, at EU både ignorerer FN-systemet og internationale konventioner.

Dermed medvirker EU indirekte til at blåstemple totalitære regimers overgreb, hvilket gør det vanskeligt at stoppe overgreb på langt sigt, ikke mindst fordi disse regimer har en klemme på EU i form af kontrollen med flygtningestrømmen.

– EU har med åbne øjne indgået flygtningeaftaler med totalitære regimer, som systematisk overtræder menneskerettighederne. Amnesty International, Human Rights Watch og FN har i stærke vendinger kritiseret EU’s politik, og de har tidligere advaret mod, at dette kunne ske. Men det har ikke hindret EU. Man fortsætter ufortrødent med at sende flere midler til Libyen, siger Rina Ronja Kari.