EU har bestemt”¦
Af Eva Hallum, formand for Folkebevægelsens faglige udvalg
Regeringen er EUs duksedreng og overopfylder helst EUs ønsker. Derfor er giver EUs såkaldte landespecifikke anbefalinger grund til bekymring.
Lærernes arbejdstid og skolernes ledelse
EU-Kommissionen foreslår, at kvaliteten af de erhvervsfaglige uddannelser skal forbedres, bl.a. ved at begrænse den tid, som lærerne bruger på andre aktiviteter end undervisning, at øge antallet af praktikpladser, at indføre et fleksibelt loft over antallet af elever i hver klasse og fokusere mere på lærerne og deres rolle som klasseledere.
Hvad angår folkeskolen, er EU-kommissionen tilfreds med et dansk reformforslag, der slår til lyd for, at lærerne skal undervise i fag, der svarer til deres kompetencer, samt at skoleledelsen og kommunernes rolle skal styrkes. Der udtrykkes behov for en forbedring af kvaliteten af den obligatoriske skolegang.
For at øge antallet af praktikpladser har regeringen foreslået, at der i forbindelse med offentlige investeringer indføres sociale bestemmelser i de offentlige indkøbsprocedurer, og at det gøres økonomisk attraktivt for private firmaer at tilbyde praktikpladser.
Efterlønnen
Danmark står over for udfordring i form af befolkningens aldring, og et øget arbejdskraftudbud er derfor nødvendigt. EU roser regeringen for at udfordringen er anerkendt og fulgt, idet EU har fremsat sine forslag i sidste års landespecifikke henstillinger.
Det vigtigste spørgsmål angående arbejdskraftudbud og offentlige finanser, der er blevet behandlet siden sidste år, har været afskaffelsen efterlønsordningen. EU kalder det en reform og finder den politiske løsning på EU.s landespecifikke henstilling på dette område relevant, for Folketinget har nu vedtaget reformen.
For at udnytte reformens fulde potentiale med hensyn til arbejdskraftudbud ønskes den suppleret med foranstaltninger til fremme af seniorvenlige arbejdsmarkedspolitikker, der kan sikre, at ældre arbejdstagere forblivere længere på arbejdsmarkedet. Sammen med denne reform har regeringen desuden indført en “seniorførtidspension” for ældre arbejdstagere med helbredsproblemer. EU finder,
at det bliver nødvendigt at overvåge denne ordning nøje for at undgå, at den nye pensionsordning mere eller mindre erstatter efterlønnen.
Førtidspension
I maj 2012 anbefaler EU at regerringen retter opmærksomheden mod andre områder, f.eks. en reform af førtidspensionsordningerne og ordningerne vedrørende beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjob). Regeringen har stillet et relevant forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen. Hvis reformerne bliver gennemført som planlagt, kan Danmarks reaktion anses for også at have været relevant på disse områder af de landespecifikke henstillinger.
Landespecifikke anbefalinger
EU kommer med landespecifikke anbefalinger, der omhandler forskellige områder. Danmarks nationale reformprogram udarbejdes på baggrund af målsætningerne i EU’s overordnede vækststrategi, samt prioriteterne i Kommissionens vækstanalyse for 2012.
Kilde: Ledsagedokument til henstilling til Rådets henstilling om Danmarks nationale reformprogram 2012 (30.5.12 Europakommissionen):
ec.europa.eu/europe2020/pdf/nd/csr2012_denmark_da.pdf