EU: Forskningsmidler for milliarder af kroner går til våbenindustrien

EU-Kommissionen har på ti år brugt omtrent 15 milliarder kroner på forskning i sikkerhedsteknologi. Resultaterne har været beskedne, men alligevel har firmaerne bag programmerne modtaget i hundredvis af millioner kroner i støtte takket være deres lobbyvirksomhed.

EU-Kommissionen har brugt i omegnen af 15 milliarder kroner på forskning i sikkerhedsteknologi, og samtidig er det lykkedes for firmaerne bag forskningsprogrammerne at lobbye sig til flere hundrede millioner kroner. Det skriver Dagbladet Information.

Der er siden 1990erne sket en forskydning i udgifterne i våbenindustrien, hvor flere og flere penge er gået fra direkte våbenproduktion til udvikling af teknologi inden for civil sikkerhed. Det gælder alt fra overvågningsudstyr til sensorer, der kan spore bomber.  

“Det forekommer fuldkommen absurd, at EU omtaler sig selv som et fredsprojekt, der skal beskytte menneskerettighederne, samtidig med at man støtter våbenindustrien, som sælger sikkerhedsudstyr og våben til regimer, som netop undertrykker menneskerettigheder. Det bliver næppe mere hyklerisk.”

Rina Ronja Kari, Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

EU-Kommissionen understreger gang på gang, at verden er et farligt sted, og at trusselsbilledet bliver mere og mere komplekst. Derfor vil Kommissionen sikre Europa ved at udvikle avanceret sikkerhedsteknologi.

Retfærdiggørelsen af at bruge de mange midler på sikkerhedsteknologi hænger tilsyneladende heller ikke sammen med det reelle trusselsniveau i Europa. Således var det gennemsnitlige antal af terrordræbte i Europa langt højere i 1970erne og 1980erne end det – med undtagelse af 2004, 2015 og 2016 – har været siden midten af 1990erne. Der er blot tale om en anden type terror og en anden slags terrorister end tidligere.

Økonomiske interesser

EUs sikkerhedsindustri har 180.000 ansatte og en årlig omsætning på ca. 220 milliarder kroner, mens værdien af sikkerhedsindustrien i USA anslås til 740 milliarder kroner.  Der er således ikke kun sikkerhedsmæssige spørgsmål, men også betragtelige økonomiske interesser på spil.

Kommissionen mener dog ikke, at den europæiske sikkerhedsindustri vokser i tilstrækkelig grad. Derfor ønsker man at skabe et kæmpemæssigt offentligt-privat partnerskab med lignende konstruktioner i USA som forbillede. Dette partnerskab skal have deltagelse af private og delvist private forskningsinstitutioner, universiteter, politimyndigheder og redningstjenester.     

Ifølge Information har en lang række af de EU-finansierede forskningsprojekter dog ikke bevæget sig ud over fantasiniveauet, fordi man ikke har konsulteret slutbrugere som politi, brandvæsen og redningstjenester i udviklingsfasen, og man har derfor skabt teknologier, der ikke er anvendelige i dagligdagen.

Dermed er EU-borgernes skattepenge ikke i så høj grad gået til at forbedre den offentlige sikkerhed, som de er blevet brugt til at forgylde private selskaber.

Tvivlsom baggrund for støtte

Information skriver, at EU har finansieret mindst 458 sikkerhedsprojekter, som alle kan tilbageføres til en række 10 år gamle anbefalinger fra våbenindustrien og enkelte få højtstående EU-embedsmænd.

Baggrunden for støtten til sikkerhedsindustrien skal søges i en rapport fra 2003, som blev udarbejdet af den såkaldte Group of Personalities, der var et rådgivende organ for EU-Kommissionen. Gruppens ledelse bestod af række ledere fra flere forsvars- og teknologivirksomheder, mens hverken civilsamfundet eller forskere deltog.   

Group of Personalities anbefalede, at EU skulle anvende midler på forskningsprogrammer, der både skulle kunne anvendes i krigssituationer og i til civile formål.

EU valgte at følge anbefalingerne, og siden 2004 er i alt 22 milliarder kroner blevet afsat til sikkerhedsforskning, hvoraf 15 milliarder kroner allerede er blevet uddelt. Ud af de 12 private deltagere i Group of Personalities har i alt 11 modtaget støtte fra EU. Støtten er et udslag af stærk lobbyvirksomhed på vegne af våben- og sikkerhedsindustrien.

”Hele denne proces viser med al tydelighed, hvor meget EU-systemet er styret af magtfulde lobbyer, der kun har deres egne økonomiske interesser for øje. Det vidner også om en komplet mangel på respekt for skatteydernes penge, at EU har brugt milliarder på mere eller mindre nyttesløse sikkerhedsteknologier, som ikke øger sikkerheden. Pengene kunne være anvendt langt bedre, hvis man brugte dem på at forbedre sociale forhold, uddannelsesmuligheder og jobtilbud for udsatte unge, som kunne være i fare for at blive radikaliserede. Dette ville være en langt mere human og effektiv måde at øge borgernes sikkerhed og generelle velfærd på,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Overvågning af journalister og borgere

Ifølge Information udgør EU’s støtte til disse virksomheder og teknologier et andet problem, fordi mange europæiske virksomheder sælger våben og andre produkter til diktaturstater. Desuden er der talrige eksempler på, at overvågningsteknologi udviklet i EU er blevet anvendt mod journalister, aktivister og almindelige borgere. I alt 282 millioner kroner er havnet i Israel i årenes løb.

Selve forskningsprojekterne er underlagt en række etiske krav, men når teknologien er færdigudviklet, så ophører den etiske kontrol, og teknologien kan anvendes til at undertrykke menneskerettighederne.

”EU har et kæmpe forklaringsproblem, når denne type EU-støttede teknologi bliver brugt til at undertrykke menneskerettighederne forskellige steder i verden. Det står desværre fuldkommen klart, at EU-Kommissionen prioriterer økonomisk vækst over alt andet. Det forekommer fuldkommen absurd, at EU omtaler sig selv som et fredsprojekt, der skal beskytte menneskerettighederne, samtidig med at man støtter våbenindustrien, som sælger sikkerhedsudstyr og våben til regimer, som netop undertrykker menneskerettigheder. Det bliver næppe mere hyklerisk,” siger Rina Ronja Kari.   

Kommissionen har intet lært

Ifølge Information lancerede en ny Group of Personalities i 2015 en plan for et militært forskningsprogram. Endnu en gang opfordrede man EU til at støtte forsvarsindustrien.

Kommissionen kvitterede sidst i 2016 ved at bevilge 3,6 milliarder kroner mere til forskning i innovativ militærteknologi. Men igen undlod man at inddrage slutbrugerne i processen, hvilket tidligere førte til meget kostbare opfindelser, som ingen kunne bruge i dagligdagen.

”Noget kunne tyde på, at EU-Kommissionen intet har lært af det tidligere forløb med hensyn til at støtte sikkerhedsindustrien. Men måske er formålet med denne støtte slet ikke at skabe brugbare opfindelser, der kan øge borgernes sikkerhed. Måske er formålet blot at fylde militærindustriens lommer med skatteydernes penge,” siger Rina Ronja Kari.