EU: Flygtninge skal byttes for penge
“Migration skal ses som en fælles udfordring, et delt ansvar” sagde Barosso på pressemødet i Tunis, i tirsdags.
EU’s flygtningekommissær, Cecilia Malmström, har udtalt at EU ikke vil aktivere flygtningedirektivet. Hvis direktivet bliver aktiveret, vil flygtninge fra den krigszone direktivet rettes mod, få status af flygtninge over hele EU. Cecilia Malmström mener dog ikke, at direktivet skal tages i brug, med mindre der er tale om hundredetusinder af flygtninge fra samme område.
På pressemødet i tirsdags gav Barosso yderligere udtryk for, at Kommissionen afventer handling fra Tunesien, og at Tunesien bør bekæmpe illegal immigration. Til dette kommer, at Italien netop har indgået en bilateral aftale med Tunesien, der forpligter Tunesien til at tage imod alle tunesiske flygtninge, der ankommer til Italien efter den 5. april 2011.
Direktør for Amnesty Internationals kontor for europæiske institutioner, Nicolas Beger, udtalte den 8. april, i en pressemeddelelse omhandlende Nordafrikanske flygtninge:
“EU skal give praktisk støtte til lande som Tunesien og Ægypten, men må også dele ansvaret mellem sine egne medlemsstater. Indtil videre har de tildelt grænsebevogtningsressourcer. EU løber fra sit ansvar”.
Yderligere appellerer Amnesty International til, at alle flygtninge tilbydes passende modtagelsesforhold, samt adgang til fair og effektive asylansøgningsprocedurer. Endelig skal flygtninge ikke returneres til områder, hvor flygtningenes sikkerhed er i fare.
Pressemeddelelse fra Amnesty International: Don’t shirk your responsibilities (08.04.11)
Barroso to Tunisia: More money if you take your migrants back (14.04.11)
Nyt fra EU-Fronten: EU afviser at aktivere flygtningedirektivet (12.04.11)