EU er klar til at anerkende Palæstina “når det er relevant”

Fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina brød sammen i september 2010, da Israel ikke ville stoppe sine bosættelser på palæstinensisk land. Siden sammenbruddet, har der været pres på EU fra flere sider.

For at få sat gang i fredsforhandlingerne igen, har f.eks. en gruppe på 26 bestående af tidligere EU-ledere og kommissærer, herunder Catherine Ashtons forgænger Javier Solana, opfordret EU til at vedtage sanktioner mod Israel. I brevet skriver de, at Israel “som en enhver anden stat bør tage konsekvenserne og betale en pris for at bryde med international lov ved at bygge tusinder af nye jødiske hjem på palæstinensisk jord.”
Samtidig advarer de mod, at “tiden er ved at løbe ud, fordi Israel fortsætter bosættelserne. Situationen udgør en eksistentiel trussel mod udsigterne til oprettelse af en suveræn, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat.”

EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, sagde efter mødet i Bruxelles, at EU’s tilgang indtil videre vil forblive uændret. Hun ville således ikke følge op på kritikken fra de tidligere EU-ledere og kommissærer, og afviste sanktioner mod Israel. Ashton udtrykte ganske vist bekymring over situationen i Gaza, opfordrede til en øjeblikkelig åbning af grænseovergangene og kaldte de israelske bosættelser for ulovlige. Men en endelig anerkendelse af en palæstinensisk stat, ville Ashton først foretage “når det er relevant”.