fbpx Skip to content

EU er dyr for kommunerne

Bragt i Bornholms Tidende



EU er et dyrt bekendtskab. Danmark taber over 10 milliarder om året på medlemskabet, viser tallene fra Danmarks Statistik. 10 milliarder der kunne bruges på mange bedre ting. Derudover taber kommunerne og regionerne også et trecifret millionbeløb årligt på unødvendige EU-udbud.

Når Bornholms Kommune for eksempel i 2009 skulle indhente tilbud på tømning af septiktanke, skulle kommunen partout udbyde opgaven i alle EUs 27 medlemslande, selvom kun hvert fjerde EU-udbud medfører udenlandske bud på opgaven. Hvert EU-udbud koster gennemsnitligt over 60.000 kroner.

Nej, offentlige myndigheder bør frigøres fra EU-kravet og frit kunne vælge om en opgave skal udbydes lokalt, nationalt, nordisk eller internationalt alt efter opgavens størrelse

Back To Top