EU diskuterer græsk udmeldelse
Da EUs økonomi- og finansministre – og eurogruppen – mødtes i går var konsekvenserne af det nylige græske valg det varme emne. De tidligere regeringspartier, der har indgået aftaler med EU om nedskæringer, er kommet i mindretal, mens der var fremgang for de partiet, som ikke vil overholde aftalen med EU.
“Ingen talte om en græsk udmeldelse af eurozonen. Jeg er stærk modstander af det”, sagde formanden for eurogruppen, Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker efter møde.
Men inden mødet var der faldet flere udtalelser, som giver et andet indtryk.
“Vi har lavet en aftale. Og hvis ikke man overholder aftalen, flyder pengene ikke mere”, sagde den østrigske finansminister Maria Fekter og tilføjede bl.a.: “Man kan ikke træde ud af euroen, men man kan træde ud af Den Europæiske Union. (…) I så fald må Grækenland bede om at genindtræde -og så må vi vurdere, om Grækenland overhovedet er egnet til optagelse.”
Kommissionsformand José Manuel Barroso gav stort set samme signal:
“Hvis et medlem af en klub ikke vil overholde reglerne, er det måske bedst at melde sig ud af klubben. Det gælder for enhver institution, organisation eller projekt.”