EU burde have støttet demokrater, ikke diktatorer
I går kunne flere medier berette, at EU nu vil påbegynde et våbenembargo mod Libyen. Dette sker efter flere uger, hvor civile libyske demonstranter er blevet angrebet af bl.a. franske Mirage-fly og belgiske FN Herstal maskingeværer, som er blevet solgt til Gadaffi. Våbenembargoet er ligeledes kommet efter, at menneskerettighedsorganisationer i årtier har presset på for at EU i højere grad skulle støtte de demokratisk indstillede kræfter i den nordafrikanske region.
EU’s energikommissær, Guenther Oettinger, udtalte i mandags, at “der er grund til at tro, at de fleste olie- og gasfelter ikke længere er under Gadaffis kontrol (…) I stedet har vi regionale ledere, som har taget kontrollen”.
En række EU-lande har et stort forbrug af libysk olie, heriblandt Østrig, Italien og Irland, hvor libysk olie udgør omkring 20 procent af landenes samlede olieforsyning.
EU ophævede i 2004 sit våbenembargo mod Libyen, og tjente i 2009 2,5 milliarder kroner på at sælge våben til Gadaffi.
Læs mere på EU-observer
EU ministers blow cold on tougher energy efficiency targets
Europe ‘should have backed democrats not dictators,’ commissioner says