EU bremser klimakampen, da unionen forhindrer lande som Danmark i at føre en strengere grøn politik
EU’s regulering og ensretning mellem medlemslandene skader den grønne omstilling og bremser lande som Danmark i at gennemføre en visionær miljøpolitik. Det skyldes, at konkurrencelighed mellem landene får forrang for miljøet, skriver EU-parlamentskandidaterne Lave K. Broch og Susanne Dyre-Greensite i dette debatindlæg
Alt for ofte påstår EU-tilhængere, at EU er godt for miljøet. Vi deler ikke den holdning. Danmark ville kunne føre en langt bedre miljøpolitik, hvis vi var uden for unionen. Det vil ikke alene være godt for Danmark, men også for verden.
EU-medlemskabet har stor betydning for vores demokrati og for de fleste politiske områder. Det gælder også inden for miljøområdet. Vi ser af og til, at EU laver gode love på miljøområdet f.eks. angående plastik i havet. Det er vi glade for, men vi ser også store problemer i EU’s miljøpolitik.
Helt grundlæggende har EU-medlemskabet betydet, at der er sat grænser for, hvor langt vores politikere må gå for at bekæmpe klimaforandringerne og lave miljøforbedringer. Nordiske EU-lande har oplevet, at EU både har truet med og startet retssager på grund af EU-regler på trods af de pågældende landes gode miljømæssige argumenter.
Eksempler står i kø
Det gjaldt f.eks. det danske dåseforbud. Danmark havde måske verdens bedste returflaskesystem, hvor langt over 90 procent af alle flasker blev genbrugt. Men EU indledte en retssag mod Danmark, og det endte med, at Danmark indførte dåser. Rigtigt mange dåser bliver hvert år smidt ud i den danske natur, også som affald, på trods af pantsystemet.
Vi kunne godt tænke os, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse af, hvad denne indblanding fra EU har ført til.
Et andet eksempel var, da den svenske fødevaremyndighed Livsmedelverket ville lave en kampagne for klimavenlige kostråd. Livsmedelverket argumenterede for, at man skulle købe nærproducerede fødevarer, hvilket fik EU-Kommissionen til at true med en retssag. Livsmedelverket prøvede at omformulere kampagnen, men den blev tandløs, og det endte med, at den blev stoppet.
Et tredje eksempel var, da de nordiske lande ville forbedre Basel-konventionen om transport af affald over landegrænser. Her fik Danmark, Finland og Sverige 24 timer til at trække sig fra det fællesnordiske forslag, for ellers ville EU-Kommissionen trække de nordiske EU-lande i retten.
Norge, der ikke er med i EU, gik videre med forslaget internationalt, og det endte med at blive vedtaget globalt. Havde Norge været med i EU, var forslaget aldrig blevet stillet. Det nytter altså noget også globalt at kunne være et foregangsland.
Tag miljøpolitikken tilbage
EU-medlemskabet betyder, at politikere og embedsmænd hele tiden må være på vagt, når det gælder EU’s regler og overformynderi. Det betyder, at mange gode forslag og ideer formentlig ikke ser dagens lys. Vi glæder os dog over, at vores egen statsminister fra 2030 vil stoppe salget af nye biler, der kører på benzin og diesel.
Men det store spørgsmål er, om Danmark vil få lov til at lave en sådan lovgivning. Dagbladet Information skriver den 3. oktober om, at et dansk forbud formentlig er i strid med EU-reglerne.
Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari har derfor spurgt EU-Kommissionen, om Danmark må lave et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler, men det svar, som kom retur, giver ikke klarhed. EU-Kommissionen vil ikke forholde sig til emnet, før det er et reelt lovforslag og ikke som nu en politisk erklæring.
Vi ved dog allerede nu, at EU’s regler om det indre marked overtrumfer regler til gavn for miljøet og sundheden. Hvis en vare er tilladt i et EU-land, er den også tilladt i andre EU-lande. Der er derfor stor risiko for, at Danmark vil opleve en retssag, hvis vi laver national lovgivning om forbud mod nye benzin- og dieselbiler.
Danmark og resten af verden er dog nødt til at lave en grøn omstilling, hvis vi vil redde livet på denne klode. I Folkebevægelsen mod EU gør vi alt, hvad vi kan for at stemme for de mest miljøvenlige regler i EU-Parlamentet. Men EU-medlemskabet er en klods om benet på os. EU gør det svært for os at få en reel miljødebat. Unionen gør det svært for os at stille folkevalgte politikere til ansvar for den miljøpolitik, der føres i Danmark, og for de holdninger, som Danmark fremfører i de globale forhandlinger på miljøområdet.
Vi mener derfor, det er på tide, at vi tager magten over vores miljøpolitik tilbage.
EU skal ikke kunne forhindre Danmark i at lave strengere regler. EU skal eksempelvis ikke kunne svække de danske økologiregler. EU skal ikke forhindre os i at gå sammen med de nordiske lande i FN om højere ambitioner end dem, som det er muligt at nå frem til i EU.
Strengere regler i Danmark vil ikke kun forbedre Danmarks klimaregnskab, men også føre til, at vi som Norge kan hjælpe flere lande til at blive mere klimavenlige.
Ja til miljø, sundhed og samarbejde! Stem på Folkebevægelsen mod EU den 26. maj.
Skrevet af Lave K. Broch og Susanne Dyre-Greensite, kandidater til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Kommentaren har tidligere været bragt hos Dagbladet Information.