Hvad sker der eksempelvis hvis en arbejdstager, som har tjent 50 kroner i timen hos en dansk virksomhed uden overenskomst, rejser en sag, hvor vedkommende påstår, at den danske stat ikke har varetaget hans minimumrettigheder jf. direktivet?
EU står for individuelle minimumsrettigheder og dermed ikke kollektivisme, hvilket burde løber os koldt ned af ryggen allerede nu. Med Laval og Vaxholm-dommene så vi, hvordan EU-domstolen begrænsede vores konfliktret, men vores faglige ledere manede til ro og forsatte med at agitere for mere EU på et overordnet plan.
Plejer kapitalens interesser
Stort set alle i fagbevægelsen har fulgt udviklingen i forhold til en fremtidig statsstyret mindsteløn med bekymring, men hvornår har vores faglige ledere tænkt sig at træde i karakter og gribe ind over for galskaben?
EU er jo gået fra at være et fællesskab om samhandel, til at blive en detailstyrende Union, som alene plejer kapitalens interesser. Vores arbejdsmiljølov har eksempelvis længe været under angreb fra EU. Man afvikler og forsimpler simpelthen arbejdsmiljøreglerne for at gøre livet nemmere for arbejdsgiverne.
Den finanspagt, man vedtog i EU, har ageret rugemor for Budgetloven, som presser vores offentlige institutioner og arbejdspladser i knæ. Store økonomiske tilskud fra EU til virksomheder, for at flytte produktion ud af Danmark og til et mere ”arbejdsgivervenligt land”.
Den frie bevægelighed af arbejdskraften i EU har medført en syndflod af ufrie arbejdere fra Europas fattigste lande, som søger lykken på det danske arbejdsmarked. Social dumping og prekære ansættelsesformer er blevet hverdag i mange brancher, og ræset mod bunden accelererer hurtigere og hurtigere, hvad angår løn, arbejdstid mv.
Danske arbejdstagere begynder at forlade de udsatte brancher og stadig flere unge mennesker kunne ikke drømme om at uddanne sig indenfor de berørte brancher. Hvem siger frivilligt ja tak til brancher, hvor man bliver konkurrenceudsat af løndumpende konkursryttere, som bevidst groft underbetaler og mishandler arbejdstagere fra de fattigste lande i Europa?
Det kan man i sagens natur ikke bebrejde de fattige ar bejdstagere for, men man kan sgu godt blive gammel sur på de naive nyttige idioter i fagbevægelsen, som aktivt har arbejdet for mere EU og stadig arbejder for mere EU.
Dette forårsager unægteligt en aggressiv underminering af fagbevægelsen beføjelser og indflydelse generelt.
Påstanden om, at hele vores eksportmarked ville dø, hvis vi ikke støtter op omkring EU’s indre marked, er en illusion som bruges til at undertrykke og konkurrenceudsætte arbejdstagerne.
Vi – og andre medlemsstater – handler med mange lande, som ikke er medlem af EU,
Vores undergang!
Der er medlemsflugt i fagbevægelsen, så mon ikke det er på tide at rette fokus mod arbejdstagernes interesser, i stedet for at købe ind på fortællingen om et fælles europæisk arbejdsmarked med fløde og honning til alle arbejdstagere. Det ender med at blive vores undergang!
Faglig EU-debat
Denne artikel er ligeledes udgivet i vores avis Faglig EU-debat, som du kan læse seneste udgave af her.
Ønsker du at modtage Faglig EU-debat med posten tre gange årligt helt gratis, kan du bestille den her.
Avisen er udgivet af Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg.
