Et borgerinitiativ med fornuft
I Holland har man i lovgivningen bestemt, at en gruppe borgere – via et borgerinitiativ – kan fremtvinge en politisk debat i parlamentet. På sin vis minder det om EU’s borgerinitiativ, men der er afgørende forskelle.
Så meget for EU’s borgerinitiativ
I EU samler man underskrifter ind og afleverer dem til EU-Kommissionen. De kigger på det og overvejer, om de har lyst til at gå videre med sagen, eller om de har mere lyst til at sige: fint nok, men det gider vi altså ikke arbejde med. Vi snakker altså ikke om åbne politiske debatter, hvor politikere (folkevalgte) og befolkning kommer i dialog, men derimod om en mulighed for at opfordre Kommissionen til at tænke på noget. Vi snakker her om embedsmænd, ikke-folkevalgte, men derimod udpegede til at vogte om EU’s traktater – og til at udvikle EU i retning af en stadig tættere union, som der står i Lissabontraktaten.
En af de få gange, hvor nogen har samlet de nødvendige underskrifter ind – og fået dem godkendt – og afleveret dem til EU-Kommissionen – var, da Dan Jørgensen (S) med flere krævede stop for lange transporter af grise. Et ganske sympatisk forslag, der desværre blev mødt nogenlunde sådan her af EU-Kommissionen: Tak, men ellers tak, eller som forbrugerkommissær John Dalli skrev til Dan Jørgensen:
“Kommissionen fastholder dog sin position om, at det ikke er tiden til at lave om på EU-lovgivningen om dyretransporter.”
Så meget for EU’s borgerinitiativ. Måske man mest skal se det som beskæftigelsesterapi frem for egentlig indflydelse.
EU-debat i Hollands parlament
Nå, men for at vende tilbage til Holland: Der var en gruppe energiske mennesker, der – ganske forståeligt – er møgtrætte af EU og af EU’s tiltagende magt. Derfor indsamlede de ikke mindre end 56.000 underskrifter på under seks uger med et krav om at få stoppet magtoverdragelsen til EU.
Det vil nu blive taget op i deres parlament, og vi må håbe, at de får en god debat.
Dette afslører i mine øjne for det første en markant skepsis overfor EU, også i Holland. Med 56.000 underskrifter på seks uger, så har der været stor velvillighed over for ønsket, og der må være blevet lagt ganske mange kræfter i projektet.
Nu er det klart, at resultatet næppe bliver, at den hollandske regering med det samme stopper for magtoverførelse til EU – det vil være praktisk taget umuligt at stoppe, uden at man kommer i modstrid med et hav af EU-regler. Husk på, at der står “en stadig tættere union” som målsætning for EU. Men en debat i deres parlament kan være et godt skridt på vejen mod at få en folkeafstemning om emnet.
Set fra dansk side må vi i hvert tilfælde konstatere, at lande tæt på os bliver mere og mere kritiske, og hvem ved, måske bliver det snart vores tur til at tage den grundlæggende debat: Er vi overhovedet interesseret i at blive i EU, når vi nu ser, hvilken form unionen har taget og er ved at tage, eller er det bedre at stå af og arbejde med andre samarbejdsformer, der giver bedre plads til respekt for mennesker, dyr og velfærd?
