Estisk kampagne mod euroen
Dagen efter at EUs økonomi- og finansministre tirsdag fejrede deres endelige ja til til Estlands optagelse i euroland, søsatte estiske tilhængere af landets egen valuta Kroon’en en kampagne, hvor de hen over sommeren vil sprede foldere og t-shirts rundt om i landet.
Bag kampagne står tænketanken Own State Information Center, som i juni offentliggjorde en meningsmåling, der viste et klart estisk nej til euroen. Var der folkeafstemning i dag, ville 56 pct. stemme nej til et bytte Kroon’en ud med euroen. Og 59 pct. ønsker en sådan folkeafstemning.
– Vi vil gerne fortælle om flertallets holdning, som ikke er repræsenteret i det estiske parlament. Har du hørt noget ord fra nogen politiker i parlaemntet til forsvar for den estiske Kroon? spørger formanden for Own State Information Center i forbindelse med kampagnen.