ESM-traktaten mangler stadig demokratisk kontrol
Den tyske forfatningsdomstol har onsdag formiddag offentliggjort en dom, der fastslår, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) ikke er i modstrid med den tyske forfatning, men som samtidig stiller krav om større parlamentarisk indflydelse på tyske bidrag til mekanismen.
– Om den tyske tiltrædelse til ESM-traktaten er i strid med tysk forfatning er alene en tysk afgørelse. Men det er tankevækkende, at også den tyske forfatningsdomstol kræver mere parlamentarisk indflydelse. Problemet er stadig, at stabilitetsmekanismen reelt er udenfor demokratisk kontrol, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som fastslår, at EU-parlamentet heller ikke har kontrol med stabilitetsmekanismen.
Østrigsk forfatningssag
ESM-traktaten og finanspagten skal også for forfatningsdomstolen i Østrig, hvor det østrigske parlaments tre oppositionspartier har lagt sag an. Den østrigske forfatningsdomstol kan dog først begynde behandlingen af sagen, når traktaterne er trådt i kraft. Og finanspagten træder først i kræfter, når 12 af de 17 lande har ratificeret, Hidtil har kun 6 af dem gjort det.
Læs mere hos bl.a.:
Den tyske forfatningsdomstol ”“ klik her!
Sagsøgerne – klik her!
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40