Endnu en umenneskelig flygtningeaftale på vej
I skåltaler bliver EU udråbt som forkæmper for menneskerettigheder og demokratiske værdier, en union, der gør verden mere sikker og værner om flygtninges ret til international beskyttelse.
Men når det kommer til den konkrete politik, viser EU et andet ansigt.
Den flygtningeaftale, som EU og Tyrkiet indgik sidste måned viser, hvordan EU sælger ud af sine værdier, og hvordan man ofrer grundlæggende rettigheder for at holde mennesker i nød ude.
Det stopper ikke flygtningekrisen, at EU vælger at beskytte deres grænser med usmagelige aftaler med tredjepartslande.
EU-Tyrkiet aftalen betyder, at EU nu har givet tre milliarder euro til Tyrkiet og at tyrkiske borgere får visum-fri rejser til EU inden udgangen af juni 2016. Til gengæld forpligter Tyrkiet sig på at tage alle nødvendige skridt for at forhindre flygtninge i at nå EU’s grænser. Tyrkiet skal også tilbagetage flygtninge, som ankommer til de græsker øer efter den 20 marts 2016.
Hvordan kan EU se igennem fingre med lande, som ikke overholder internationalt accepterede menneskerettigheder? Det gælder både i forhold til flygtninge og i forhold til Tyrkiets egne borgere.
På hjemmebane har vi lige set, hvordan den tyrkiske præsident Erdogan og hans regering lukkede den regeringskritiske avis Zaman. Det er blot det seneste eksempel på krænkelser af pressefriheden. Tyrkiet topper listen over lande med flest fængslede journalister og Erdogan har også brugt de seneste terrorangreb som undskyldning for at forbyde retten til forsamling. Kurderne er kun anderkendt som en kulturel minoritet, men har ikke samme rettigheder som det tyrkiske folk.
I forhold til de flygtninge, som er havnet i Tyrkiet, har vi set, at flygtninge ikke får status i henhold til FN’s flygtningekonvention, men derimod en midlertidig beskyttelse, som giver begrænsede rettigheder. De tyrkiske lejere er så overfyldte, at flygtningene bor på gaden i storbyerne og må tigge for at få til et måltid.
Det er et kæmpe problem at lave en aftale med et land, hvor vi på ingen måde kan garantere flygtninges rettigheder.
Mere Fort Europa
Nu har Italiens premierminister, Matteo Renzi, fremlagt et forslag til, hvordan man kan lave tilsvarende aftaler med nordafrikanske lande.
Det indebærer samarbejde omkring styrket kyst-og grænsekontrol og mere registrering af flygtninge, herunder et omdiskuteret register over fingeraftryk på alle ikke-EU-borgere, der rejser over grænserne.
Kort sagt endnu mere militarisering og mere masseovervågning af civile, der ikke er under mistanke for at have begået noget kriminelt.
Den italienske premierminister mener altså, at EU-Tyrkiet aftalen er den vej EU’s flygtningepolitik skal gå. Han påstår, at det vil stoppe flygtningekrisen, hvis EU kan skubbe problemerne væk og helst over på andre korrupte stater.
Forslaget fra den italienske regering støttes af formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Jean-Claude Juncker, som er EU’s kommissionsformand.
I et såkaldt non-paper, som er et uofficilet dokument, opfordrer Renzi til at EU tager ved lære af den kreative økonomiske løsning på Tyrkiet-aftalen og bruger bistandspenge, der i forvejen er sat af, på tilsvarende aftaler med nordafrikanske lande.
I forslaget skal EU støtte med den nødvendige teknologi og det rette udstyr, så tredjepartslandene kan holde flygtningestrømmen tilbage eller i et passende niveau. Men ingen steder står der, hvad dette udstyr er for noget, og hvilken teknologi der er tale om. Man kan jo frygte, at det kommer i de forkerte hænder, når man tænker på de ustabile og korrupte stater EU laver aftaler med. Ligesom den aftale, EU lavede med Gadaffi, hvor man ønskede at holde flygtninge ude på bekostning af de brutale forhold, flygtningene har haft i Libyen. Det var en umenneskelig aftale, ligesom man kan forvente de næste aftaler bliver.
EU kræver at få mere samarbejde omkring hjemsendelsesaftaler. Det betyder, at EU er med til at tilsidesætte reglerne om, at der skal være sikkert i oprindelseslandet, før flygtningene kan blive sendt tilbage, og vi risikerer at sende folk tilbage til krig, forfølgelse og sult. Amnesty International har allerede kritiseret EU-Tyrkiet aftalen fordi Tyrkiet har sendt 27 afghanere, som søger asyl, tilbage Afghanistan.
Vores ansvar
EU ønsker en effektiv grænsekontrol, således at flygtningene ikke kommer videre til Europa. Dermed fratager vi reelt mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse, deres ret til beskyttelse.
Det stopper ikke flygtningekrisen, at EU vælger at beskytte deres grænser med usmagelige aftaler med tredjepartslande. Det betyder bare at flygtningene vil ty til endnu mere livsfarlige ruter for at komme væk fra de daglige bomber.
Vi har et ansvar for at sikre, at mennesker, der flygter fra krig og ødelæggelse, får den bekyttelse, de har ret til. Det har vi både i henhold til de internationale konventioner og som mennesker.
Når EU svigter det ansvar for at holde flygtningene ude af Europa, viser det alt for tydeligt, at skåltalerne om humanisme ikke er andet end tomme ord.
Der skal en helt anden politik til, hvis flygtningekrisen skal løses. Og den skal løses i et internationalt samarbejde, der bygger på menneskerettigheder frem for umenneskelighed.
—————————————————————————————————————————-
Indlægget har tidligere været bragt på Modkraft.dk
