I sit civile liv læste han oprindeligt Historie, men hans civile beskæftigelse var psykotekniker.
Lige fra den spæde start talte han EF/EU imod – før EF-afstemningen i 1972, hvor han var fremtrædende i debatten på Nej-siden som landsformand for Retsforbundet; siden som folketingsmedlem for Retsforbundet i to perioder fra 1973-1975 og 1977-1981 og EU-parlamentariker for Retsforbundet 1978-197.
Senere blev Ib Christensen medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i en 10-årig periode fra 1984 til 1994.
Han var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF, og var også den eneste parlamentariker, der blev i Folkebevægelsen mod EU, da andre gik til den konkurrerende bevægelse, Junibevægelsen.
Ib Christensen gik ofte på talerstolen til landsmøder, og der blev lyttet, når han talte EU/Bruxelles midt imod ud fra et internationalistisk perspektiv, hvor han gang på gang betonede især FN, det nordiske samarbejde, Europarådet og EFTA som alternativ til EF/EU.
Han betonede hele tiden det frie internationale samarbejde sammen med den nationale selvbestemmelsesret uden at det nogensinde kammede over i en gold nationalisme.
Ib Christensen vil blive savnet.