En fantastisk meningsmåling og spekulationer om afstemning

I sidste uge kom resultatet af en rigtig interessant meningsmåling. Det afhænger naturligvis af politisk ståsted, om man vil betegne den som fantastisk, men tillad mig at tale for egen (og Folkebevægelsens) regning: Det var en aldeles opmuntrende måling.

Det sker ikke så ofte, at der bliver lavet målinger på, hvor mange danskere der er klar til at melde sig ud af EU – derfor kan det også være svært i det daglige at give et kvalificeret bud. Men vi plejer nu at sige, at hvis der er under 25 procent, der siger klart ja til at forlade EU, så går det ikke så godt.

I sidste uges måling sagde ikke mindre end 39 procent af de adspurgte, at de var klar til at forlade EU. På den anden side var 45 procent klar til at blive. Se, det er interessant. I en folkeafstemningssituation har vi (på nej-siden) før indhentet større skel, og man kan derfor ikke længere forudsige, hvad et resultat af en folkeafstemning om EU-medlemskabet ville blive.

Det bliver endnu mere interessant når vi ser på, at det ikke kun er i Danmark, at der er en sådan udvikling. Faktisk siger også 39 procent af hollænderne, at de er klar til at forlade EU, og i Frankrig er det 34 procent.

Stor EU-modstand
Det kan godt være, at nogle EU-tilhængere gerne vil italesætte, at EU-modstand hører fortiden til, og at det slet ikke er aktuelt at debattere for og imod EU. Sandheden er bare, at befolkningen er grundlæggende uenige, og at modstanden er stor.

Måske er det derfor, at regeringen åbenbart vil lægge folkeafstemningen om EU’s patentdomstol alene og ikke samtidig med for eksempel EU-parlamentsvalget. Vi snakker ellers her om en regering, som ikke holder sig tilbage, når den har mulighed for at spare penge. Men netop når det handler om denne folkeafstemning, så brænder man altså gerne 100 millioner kroner af i stedet for at holde afstemningen samtidig med et helt oplagt valg – hvor vi alligevel skal snakke om EU.

Den mest åbenlyse forklaring er også den grimmeste, nemlig at man satser på lav valgdeltagelse og dermed mulighed for, at selv hvis det bliver et nej, så kan man ignorere det. Reglen om, at mindst 30 procent af de stemmeberettigede skal stemme nej, hvis forslaget skal gælde, giver jo netop mulighed for at spekulere i så få stemmer som muligt.

Den pænere udlægning af, hvorfor afstemningen skal ligge alene, er naturligvis, at der så bliver ro til at kun at fokusere på det ene emne. Hvilket kan være en god forklaring på, at man ikke lægger det sammen med kommunalvalget, men parlamentsvalget handler jo netop også om EU …

Jeg håber virkelig, at det er den sidste forklaring, der er sand – for så kan vi jo se frem til en spændende valgkamp, hvor både ja- og nejsiden kan komme på banen og forklare vores synspunkter. Så befolkningen kan tage en velovervejet beslutning, som naturligvis vil blive respekteret!