Ekspert: Finansskat sikrer holdbar vækst
af Runa Brandt
Parlamentets udvalg for økonomi og finans har netop afholdt en stor høring med flere internationalt anerkendte eksperter om indførelse af den omstridte skat på finansielle transaktioner (FTT) i EU.
Stephany Griffith-Jones, finansekspert fra Columbia University, sagde at en sådan skat ville være gavnlig og sikre en holdbar vækst. Flertallet af de fremmødte parlamentsmedlemmer var enig i denne holdning og dagdrømte om at bruge de nyfundne penge på alt fra klimavenlige initiativer til afbetaling af statsgæld.
Ifølge Griffith-Jones bygger kritikkerne deres modstand mod FTT’en på en ubegrundet frygt for, at beskatning på området vil koste arbejdspladser. I Danmark er det særligt regeringspartiet De Radikale, som har været eksponent for den kritik.
Men på høringen blev kritikken hurtigt feje af bordet med et argument om, at man i London City allerede har en lignede skat uden, at det har påvirket handlen. Både i Johannesburg, Singapore og en række andre hurtigt voksende økonomier er en tilsvarende beskatning af aktiesalg allerede i kraft.