Ekspert: EU-støtte til multinationale selskaber urimelig
Det er ikke rimeligt at EU-støtte går til store multinationale selskaber heriblandt våbenproducenter og tobaksindustrien, det mener specialist i EU’s strukturfonde, Jens Krogstrup, der til dagligt arbejder i et uafhængigt udvalg under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
”“ Som almindelig samfundsborger synes jeg ikke, at det er ret og rimeligt, at støtte store selskaber, som selv kan sikre udvikling, siger Jens Krogstrup til avisen Arbejderen.
Financial Times afslørede i sidste uge hvordan store dele af EU’s regionale midler går til multinationale selskaber som Coca-Cola, McDonalds og IBM, ligesom våbenproducenter og tobaksindustrien også var på listen over støttemodtagere.
”“ Det handler jo om at bruge pengene dér, hvor de gør mest gavn. Det er ikke tilfældet, hvis EU-midler går til store virksomheder, som har råd til selv at lave den slags projekter. Så ville pengene have gjort mere gavn i små og mellemstore virksomheder, som ikke har de samme midler at gøre godt med som de multinationale selskaber, forsætter Jens Krogstrup.
Han peger samtidig på at det det i sidste ende de europæiske skatteydere der betaler regningen.
”“ Pengene til EU’s regionalfonde tages fra EU’s budget, som alle EU’s medlemslande bidrager til. Dermed er det i sidste ende skatteborgerne i EU’s medlemslande, som betaler til de regionale fonde. Det lyder som om, det ikke er dét, der er meningen med fonden, forklare han.
Læs mere på Arbejderen.dk – klik her