EF-domstolen underkender dansk lov mod rabatkuponer
Den 23. april 2009 og den 14. januar 2010 har EU-domstolen afsagt domme, der slår fast, at et generelt forbud mod salgsfremmende foran-staltninger er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis. En dansk tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerombudsmanden, Justitsministeriet og Kulturministeriet har konkluderet, at EU dermed har underkendt det danske forbud mod såkaldte rabatkuponer fra 1994.
“Det her er en af de mest markante forringelser for forbrugerne i mange år. Den samme vare vil blive solgt til vidt forskellige priser, alt efter hvor meget energi man lægger i at klippe kuponer ud”, udtaler Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet i pressen i dag.
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er enig med Forbrugerrådet.
– EUs krav om rabatkuponer gør det kun vanskeligere at gennemskue varernes pris og er derfor til skade for forbrugerne, udtaler Søren Søndergaard og tilføjer:
– Jeg opfordrer Folketinget til at afvise EUs kupon-diktat, ligesom folketingsflertallet gjorde med kødklister. Der må simpelthen sættes grænser for vanviddet – EU skal ikke bestemme alt.
Læs mere…
…i et svar fra Økonomi- og Erhvervsministeriet – klik her!
…på Politikens hjemmmeside – klik her!