EU til Danmark: Vil være med til at bestemme over forsvarsbudget
Fjernes det danske forsvarsforbehold, så skal Danmark stå skoleret for EU. Unionen kræver øgede militærbudgetter, penge til fællesgifter på EU-missioner og ret til at skulle ”godkende” de danske bidrag på forsvarsområdet.
Af Rune Eltard-Sørensen, journalist
Dansk selvstændighed på forsvarsområdet er på spil, når vælgerne onsdag den 1. juni skal stemme om det danske EU-forsvarsforbehold. I tilfælde af afskaffelse af forbeholdet, så vil Danmark blive en del af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og blive integreret i det såkaldte ”permanent strukturerede samarbejde” (PESCO).
Med det fører en række forpligtelser, som Danmark skal leve op til. Om, vi så gør det, bliver op til EU’s ”årlige forsvarsevaluering” (CARD), at vurdere.
Vi skal med andre ord, stå skoleret for EU, som vil gennemgå vores forsvarsbudgetter for at se om vi bruger nok penge på militæret og om disse udgifter er i EU’s interesse.
I sidste CARD-rapport slog EDA fast, at samtlige lande skulle øge deres forsvarsbudgetter. Forsvarsagenturet noterede også, at det var beklageligt, at mange lande skar ned på forsvarsområdet umiddelbart efter finanskrisen i 2008, og at coronakrisen ikke på lignende vis måtte påvirke budgetterne.
Skal godkendes af Rådet
Der gælder 20 forpligtelser for de medlemsstater, der indgår i PESCO-samarbejdet. Herunder øgede nationale forsvarsbudgetter og deltagelse i minimum ét PESCO-projekt. Forpligtelserne skal sikre et højt ambitionsniveau for de deltagende medlemsstater og skabe sammenhæng mellem deres nationale forsvarsplaner, således at de tænkes ind i et større europæisk perspektiv.
Man kan videre læse, at EU’s ”… PESCO-samarbejde således ikke alene skal ses som en række projekter inden for udvalgte områder, men også som en række forpligtelser for de deltagende medlemsstater vedrørende forsvarsinvesteringer, kapabilitetsudvikling og operativ parathed.”
Blandt de konkrete forpligtelser nævnes, at ”tilstræbe en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af EU’s militære missioner og operationer, ud over hvad der fastlægges som fællesudgifter” med det formål at ”strømline kapabilitetsudviklingen på europæisk plan”.
Om afrapportering fra medlemslandenes øgede økonomiske bidrag til EU og harmonisering af forsvarspolitikken kan man læse, at ”disse forpligtelser regelmæssigt tages op til revision med henblik på Rådets godkendelse”. Og videre, at ”konkret foregår gennemgangen ved, at medlemsstaterne indgiver relevante oplysninger om deres planer for Forsvaret til Forsvarsagenturet”.
Folkebevægelsen er bekymret
Udsigten til at EU skal have fingrene nede i de danske forsvarsbudgetter vækker bekymring hos Folkebevægelsen mod EU.
– Jeg mener, at det er principielt problematisk, at EU kræver at skulle se og godkende, hvordan vi som frit land bruger vores penge på forsvarsområdet. Det er ikke i Danmarks sikkerhedspolitiske interesse at blive harmoniseret med EU i stort og småt, mener Susanna Dyre-Greensite, som er formand for Folkebevægelsen mod EU.
Hun retter samtidig en kritik af de danske Ja-partier for ikke at svare klart på, hvor meget det kommer til at koste, hvis Danmark vælger at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Det eneste konkrete tal, der er kommet frem i debatten er, at Danmark vil skulle bidrage til administrative omkostninger med 26,6 millioner kroner om året. Et beløb, som skal betales, uanset om vi deltager i konkrete EU-mission eller tiltræder PESCO. Det er dog kun en lille del af den samlede regning, viser en oversigt, Jyllands-Posten har lavet.
Den del af EU’s langtidsbudget, der er afsat til forsvar, er 13,2 milliarder euro, hvilket svarer til 98 milliarder danske kroner. Og det forventes, at tallet vil stige i fremtidige EU-budgetter. I beløbet indgår EU’s forsvarsfond på 8 milliarder euro, som Danmark trods vores forbehold, allerede betaler til, da man med en juridisk finte kalder projektet ”industrisamarbejde” i stedet for ”forsvarssamarbejde”. Danmark betaler knap 2 milliarder kroner om året til forsvarsfonden.
En anden voksende udgift, som Danmark kan risikere at ende med at hænge på, er den såkaldte Europæiske Fredsfacilitet. Den er placeret uden for EU-budgettet og finansieres gennem bidrag fra EU’s medlemsstater efter en fordelingsnøgle baseret på landenes BNI. Det samlede budget er her 5,7 milliarder euro for perioden 2021-2027. Danmark er i øjeblikket med i en del af fredsfaciliteten, men ikke det hele.
Danmark har for eksempel været med til at sende våben til Ukraine gennem EU’s fredsfacilitet, mens vi ikke betaler for EU-missioner. I finansloven er der således afsat omkring 200 mio. kr. til fredsfaciliteten i første halvdel af budgetperioden. Hvis forbeholdet ryger, vil dette stige markant.
Særligt til de løbende udgifter til EU’s militære missioner i udlandet, som der aktuelt er syv af, samt til de civile EU-missioner rundt om i verden. Dertil kommer mandskabsmæssige og materielle bidrag til oprettelsen af en stående EU-udrykningsstyrke på 5.000 soldater.
– Det vil være dumt at Danmark forpligtes til mere EU-oprustning uden at kende den konkrete sammenhæng. Skatteborgernes penge skal bruges klogt, ikke bare sendes til EU. Hvis vi ønsker det, så kan vi jo fint samarbejde med vores allierede med forbeholdet i hånden, siger Susanna Dyre-Greensite, og minder om, at et flertal i Folketinget for nyligt har afsat 18 milliarder kroner årligt til Forsvaret af hensyn til vores medlemskab af NATO.
