Efter BREXIT: Den direkte hektarstøtte udfases i Storbritannien
Storbritannien er ude af EU. Det betyder selvfølgelig en lang række ændringer i de økonomiske og produktionsmæssige vilkår for mange erhverv, men det betyder også, at der igen er en handlefrihed nationalt, som gennem fem årtier har været parkeret i EU. Den direkte hektarstøtte udfases i Storbritannien over en syvårig periode.
Redigeret af Karen Sunds
Landmand og medlem af erhvervsudvalget
I november 2020 kom det britiske Ministerie for Miljø, Fødevarer og Landdistrikter med sin langtidsplan for en afvikling af landbrugsstøtten, og dermed også en omlægning af det britiske landbrug.
”Vejen til et bæredygtigt landbrug: En landbrugsmæssig overgangsplan fra 2021 til 2024” hedder den knap 70 sider lange rapport.
Som det hedder i rapportens indledning:
“Vi står over for den største ændring i landbrugspolitikken i et halvt århundrede. Vi skal designe en ny landbrugspolitik, der er rigtig, ikke kun for de nuværende landbrugere, men også for fremtidens landbrugere. De landbrugere vi ikke kender endnu. Dem der længes efter at være landbrugere, men som ikke kan få adgang til jord; bedriftslederne der ønsker at starte op for dem selv; dem der opgav familiebrugene for 20 år siden og som ønsker en vej tilbage til erhvervet. […] EU’s “oppe fra og ned-”regler, sanktionsjungle m.v. skal fjernes. […] For første gang i 50 år har vi en chance for at gøre tingene anderledes.“
Omstilling af landbruget
Det bliver samtidig slået fast, at det britiske landbrug må omstilles, så det tager sin del af udfordringerne, for at Storbritannien kan leve op til den overordnede klimaplan, miljø og biodiversitetsplaner:
“I løbet af det sidste århundrede er meget af vores dyreliv rige habitat gået tabt, og mange arter er i langvarig tilbagegang. Mange landmænd føler dette tab meget og træffer foranstaltninger for at vende dette fald. Men vi kan ikke benægte, at intensiveringen af landbruget og den bureaukratiske fælles landbrugspolitik har taget hårdt på dyrelivet. For at adressere dette er vi nødt til at genopdage nogle af de landbrugsmæssige, som min oldefar måske har brugt, men derefter sammenkoble dem med den bedste præcisionsteknologi og plantevidenskab, der er tilgængelig for os i dag.” lyder det fra ministeren for området George Eustice.
Målet for omlægningen
Den samlede transitionsperiode er planlagt til i alt syv år. De første tre år er en slags “indkøringsfase”, og fra 2024 skal de nye ordninger træde i funktion.
Men hvad er målet for omlægningen? Det slår rapporten fast i klare vendinger:
I 2028 skal landbruget være en bæredygtig forretning, som ikke behøver offentlig støtte for at eksistere. Vejen frem er at kombinere de gamle metoder med den nyeste videnskab.
Det britiske landbrug skal fastholde det høje niveau for fødevareproduktion, som Storbritannien er kendt for på verdensplan, men således, at det ikke skader miljøet, og således at dyrevelfærden beskyttes.
Og som det konkluderes i indledningen: “Hvis denne proces lykkes, vil resten af verden om 10 år ønske at følge vores vej”.
Hvordan konkret?
Hvad skal der mere konkret ske i den syvårige transitionsperiode?
- Først og fremmest bliver den direkte landbrugsstøtte, i form af hektarstøtte, afviklet gradvist. Både i 2022 og 2023 vil de direkte støtteordninger blive reduceret med 15 procent pr. år. Fra slutningen af 2024 vil de direkte støtteordninger være reduceret med omkring 50 procent.
“Efter konsultationer med landbruget selv vil vi herefter afkoble de direkte betalinger fra jorden. Den resterende støtte vil blive udfaset, med den sidste udbetaling i 2027. Efter afkoblingen vil støtten blive beregnet efter en ny tilgang, der udarbejdes i samarbejde med sektoren selv”, hedder det i rapporten.Fra start vil en lang række bureaukratiske regler, som blev indført med EU-støtten, blive fjernet og forenklet, lover ministeriet. Dette gælder også for krydsoverensstemmelseskravene, der ikke længere vil være grundlaget for kontrol.
Det nye setup skal udarbejdes i samarbejde med sektoren. - Målsætningen er altså at tage et fuldstændigt opgør med den direkte hektarstøtte. “Det giver ingen mening at subsidiere jord på en måde, så de rigeste jordbrugere får langt den største del af støttekronerne”, hedder det i rapporten.
Konkret er det planen, at bruge de finansielle lofter over (EU)støtten for Storbritannien i 2020 som udgangspunkt for de fremtidige årlige lofter for den enkelte landmand.
Fra 2021 vil alle landmænd opleve reduktioner i den direkte støtte, men “[…] vi vil starte med at lave de største reduktioner på de største modtagere af støtte”, hedder det. - I takt med, at de gamle støtteordninger bliver udfaset, vil der blive frigivet en del offentlige støttemidler.
Disse vil 100 procent blive stillet til rådighed for nye tilskudsordninger, der er designet til at støtte en omlægning af det britiske landbrug, forklares det i rapporten.Således garanterer ministeriet, at den samlede støtte til det britiske landbrug vil være på niveau med støtten i 2020 gennem den aktuelle parlamentsperiode.
Tæt samarbejde med landbruget
I rapportens annex-afsnit er der en mere detaljeret gennemgang af de nye ordninger, der planlægges. Ministeriet lover, at alle ordningerne skal udarbejdes i et nært samarbejde med landbrugerne selv.
Der er tale om en række forskellige ordninger, men hovedoverskriften for de nye støtteordninger er “miljømæssig jordforvaltning”, samt “mere vild natur”.
Eksempelvis nævnes mere konkret forbedring af jordbundsforhold, forbedring af skadedyrsbekæmpelse, og så vil der blive etableret en særlig investeringsordning for at omlægge håndteringen af gylle i landbruget.
Her vil lovgivningen blive strammet markant op, kan man læse af rapporten, med dét formål at nedbringe luftforureningen.
“Vi ønsker, at der skal være en helt klar adskillelse, mellem på den ene side de lovmæssige krav, som enhver landmand er forpligtet til at følge, og så de ordninger/standarder, hvor landbrugere, der ønsker at gå længere end dette minimumskrav, bliver præmieret for det”, hedder det i rapporten.
Støtteordningerne bliver altså brugt til de landmænd, der ønsker at gå foran i omlægningen af landbruget til mere miljømæssig og dyreetisk produktion.
Desuden etableres der frem til 2024 et særligt nationalt pilotprojekt, “[…] som kan rumme op til 5.500 landbrugere, der ønsker at deltage i et pilotprojekt, med det formål at hjælpe os med at lære og designe de nye ordninger.”
Fra 2024 er det planen, at ordningerne sættes i gang.
Hjælp og støtte
Udover disse ordninger vil der også blive særlige støtteordninger, der yder konsulenthjælp til landmænd, for at sikre de rigtige investeringer i forhold til omlægningen.
Ligeledes vil der blive satset på omfattende videreuddannelse af landmænd.
Endelig vil der gennem 2022 blive åbnet op for, at landmænd, der ønsker at forlade erhvervet, kan gøre dette, mod til gengæld at få udbetalt et engangsbeløb.
Spændende omstilling
Det bliver spændende at følge denne omfattende omstilling af det britiske landbrug, hvor der tages et opgør med mange årtiers forvridende EU-støtte.
Der kan helt sikkert hentes mange erfaringer og meget inspiration for danske landmænd.
Denne artikel er en del af Erhvervsudvalgets nyhedsbrev.
Klik HER for at læse mere om Erhvervsudvalget og downloade alle udvalgets nyhedsbreve.