Social dumping

Spørgsmålet om hvorvidt Danmarks EU-medlemskab, og ikke mindst i den sammenhæng etableringen af EU’s indre marked, har gjort social dumping mere udbredt på det danske arbejdsmarked, har gennem årtier været stærkt omdiskuteret i den danske EU-debat.

Hvad er social dumping?

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har lavet dette forsøg på en definition af begrebet:

Social dumping er et udtryk, der bruges om en række forskellige fænomener. Fællesnævneren er, at disse fænomener på den ene eller anden måde sætter arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår under pres eller undergraver de institutioner, der er med til at opretholde disse vilkår.

FAOS er selv opmærksom på, at denne definition er bred. Det er den netop fordi social dumping kan antage mange former.
Læs mere her…

Problemet er skabt af EU

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at social dumping i en dansk sammenhæng alene knytter sig til forhold skabt via EU-medlemskabet.

Det danske EU-medlemskab og ikke mindst EU’s indre markeds regelsæt fremmer forekomsten af tilfælde, hvor udenlandsk arbejdskraft arbejder på løn- og arbejdsvilkår, der er under de normale danske vilkår, og at dette sætter hele det danske overenskomstsystem, også kaldet ”den danske model”, under pres.

I det følgende forklares det, hvordan EU’s regelsæt kan fremme social dumping på dansk grund.

Social dumping – på den lovlige måde

Det kommer bag på mange, at der i Danmark ikke findes en lovbestemt mindsteløn. Det er helt lovligt eksempelvis at betale en person 30 kr. i timen.

Det, vi normalt betegner som mindstelønnen, er de mindstelønninger, der er defineret overenskomstmæssigt. Dette system har generelt fungeret fint i Danmark, da det meste af arbejdsmarkedet er kollektivt organiseret både på lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

Det indre marked

Ved etableringen af EU’s indre marked blev de fire friheder introduceret. Det handlede om 1) kapitalens, 2) serviceydelsernes, 3) varens og 4) arbejdskraftens ret til frit at bevæge sig på tværs af EU-landenes indre grænser.

Dette betyder, at en virksomhed hjemhørende i et andet EU-land end Danmark på lige fod med danske virksomheder kan byde på kontrakter i Danmark. Dette kan handle om store offentlige kontrakter som eksempelvis det københavnske metrobyggeri eller byggeriet af Aarhus letbane.

Får disse udenlandske firmaer kontrakten, kan de medbringe deres egen arbejdskraft fra hjemlandet, og disse arbejdere kan så arbejde på eksempelvis italienske, polske og portugisiske vilkår. Vilkår, der som oftest ligger væsentlig under de danske overenskomsters vilkår.

Fagbevægelsens tiltag

Modsvaret fra den danske fagbevægelse, specielt efter år 2000, har været at forsøge at gennemtvinge danske overenskomster hos eksempelvis de italienske entreprenørvirksomheder på metrobyggeriet.

Det er fuldstændig lovligt for fagforeninger at indlede eksempelvis en blokade mod en ikke-overenskomstdækkede virksomhed. Langt hen ad vejen er det da også lykkedes at få overenskomster med eksempelvis de udenlandske virksomheder på metrobyggeriet.

Problemet har så vist sig at være, at udenlandske virksomheder ikke altid overholder de indgåede overenskomster.

Overenskomstdefineret mindsteløn

Samtidig er der et andet problem, og det omhandler den overenskomstdefinerede mindsteløn.

Traditionelt er det sådan, at den centralt forhandlede mindsteløn i en gældende overenskomst ikke har væsentlig betydning. Lokalt forhandles der typisk væsentlig højere lønninger hjem via lokale forhandlinger.

Det har dog vist sig, at udenlandske virksomheder med dansk overenskomst men med medbragt udenlandsk arbejdskraft, har valgt at lønne arbejdstagerne efter den centrale overenskomstens definerede mindsteløn. Den udenlandske ansatte har typisk ikke turde kræve løn efter den lokalt forhandlede lønaftale på området eller måske slet ikke vidst, at denne fandtes.

Social dumping – på den ulovlige måde

Hvor de førnævnte eksempler i høj grad befinder sig indenfor EU-rettens ramme, så møder vi også i dag social dumping, der klokkeklart bryder de nationale overenskomster, den nationale lovgivning og EU-retten. Dog med den tilføjelse, at lovbryderen bruger EU’s regler til at sløre og vanskeliggøre for fagbevægelsen og de nationale myndigheder at gribe ind overfor udnyttelsen af den udenlandske arbejdskraft.

En løn på 15 kr. i timen

Et af de mest grove og nyere eksempler er den praksis som transportfirmaet Kurt Beyer Transport A/S stod for, og som blev afsløret i 2018. Firmaet havde gennem et polsk etableret firma ”importeret” flere filippinske chauffører til at køre for sig til en løn på 15 kr. i timen. Chaufførernes boligforhold var kummerlige, og i det hele taget var arbejdsforholdene helt forfærdelige.
Læs mere her…

Kurt Beyer Transport A/S er nu under politimæssig efterforskning, og kan muligvis blive mødt af en sigtelse for blandt andet menneskehandel og andre lignende sigtelser.

Det der gør ”Beyer-finten” til en EU-finte er oprettelsen af det polske firma, hvor de filippinske chauffører blev ansat. Det vil sige, at det var de polske arbejdsmarkedsregler, chaufførerne primært arbejdede efter. Dette betød også, at det var de polske myndigheder, der skulle sikre, at disse regler blev overholdt.

Firmaet havde nok en klar forventning om, at risikoen for at polske kontrollanter ville komme forbi var begrænset, og derfor havde virksomheden formodentlig en forventning om, at den kunne gå under både den danske og polske radar.

EU’s sociale dimission: En trussel mod danske vilkår?

Svaret på den sociale dumping, der finder sted inden for EU’s indre grænser, har fra EU’s side været at indføre en social dimension. Den sociale dimension handler ikke først og fremmest om en EU-socialpolitik, men derimod EU-arbejdsmarkedspolitik.

Hele idéen om at man centralt i EU skal definere en række direktivbestemte (EU-lovbestemte) mindstekrav for hele EU-områdets arbejdsmarked, er jo i sig selv vanskeligt.

Store forskelle på løn- og arbejdsvilkår

Der er store forskelle på arbejds- og lønvilkårene mellem EU’s forskellige lande. Der er eksempelvis stor forskel på at arbejde på bulgarske vilkår sammenlignet med de danske vilkår.

Ét er selvfølgelig også den situation, der har skabt den usunde grobund for social dumping indenfor EU-området, men noget andet er, at for de EU-lande med en lav produktivitet og et lavt lønniveau, er dette måske disse landes eneste konkurrencefordel i forhold til de økonomisk stærkere EU-lande.

Dette betyder, at EU-landene med en lav produktivitet og et lavt lønniveau i højere grad vil presse på for, at de EU-definerede løn- og arbejdsmarkedsstandarder bliver på et så lavt niveau som muligt. Der er derfor en oplagt risiko for, at en EU-defineret arbejdsmarkedspolitik vil orientere sig mod den laveste fællesnævner.

Truslen om EU’s lovbestemte mindsteløn

EU-Kommissionen er kommet med et forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn, og dette kan utvivlsomt få store konsekvenser for de danske lønmodtagere, fordi lønnen i Danmark som tidligere nævnt ikke er lovbestemt med derimod forhandlet gennem overenskomster.

Både de danske lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer er derfor ikke begejstret for dette EU-udspil og modstandere af, at EU via arbejdsmarkedsdirektiver overtager reguleringen af det danske arbejdsmarked.
Læs mere her…

Farlig EU-regulering

Konsekvenserne af en øget EU-regulering af arbejdsmarkedet vil medføre en udhuling af hele det danske overenskomstsystem og dermed også en udhuling af de danske løn- og arbejdsgiverorganisationers rolle på arbejdsmarkedet.

Dette betyder, at der vil være en øget risiko for, at organisationerne på begge sider af ”bordet” vil miste medlemmer; Hvorfor melde sig ind i en organisation der får mindre og mindre betydning for dig og dine arbejdsvilkår?

Vi kan meget vel komme til at stå i en situation, hvor det indtil nu meget regulerede og ordnede arbejdsmarked, vil blive mere dysfunktionelt, og dette kan ramme både lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Formentlig vil der komme et pres på lønningerne i retning af EU’s defineret mindstelønninger.

Omvendt kan vi også forvente flere og større strejker fra lønmodtagerne, da det normale konfliktmæglingssystem, som arbejdsmarkedets parter har etableret, vil blive svækket, i takt med at både løn- og arbejdsgiverorganisationerne selv svækkes.

EU er ikke løsningen

Det grundlæggende problem på dette område er, at forhold på det danske arbejdsmarked i stigende grad udfordres af, at flere lønmodtagere får adgang til det danske arbejdsmarked, hvor både løn- og arbejdsvilkår reguleres efter hjemlandets regler og/eller EU-definerede regler.

Dette rammer selvfølgelig de lønmodtagere i Danmark, der arbejder efter de overenskomstdefinerede regler, men det rammer jo også de virksomheder i Danmark, der følger de gældende overenskomster. Disse risikerer (hvilket jo allerede sker) at blive underbudt, når de byder ind på opgaver for både offentlige og private udbydere.

Det mener vi

Hos Folkebevægelsen mod EU mener vi, at det skal være muligt at forhindre virksomheder, der ikke har en dansk overenskomst, at kunne byde ind på projekter i Danmark.

Lønmodtagere fra både EU og resten af verden skal være meget velkomne på det danske arbejdsmarked, såfremt dette foregår efter danske løn- og arbejdsvilkår allerede fra dag ét.

Disse krav betyder dog, at Danmark vil være nødt til at bryde reglerne omkring EU’s indre marked, men hos Folkebevægelsen mod EU mener vi, at dette er lille pris at betale i forhold til fortsat at have et velreguleret og fleksibelt arbejdsmarked.