Traktatafstemning ja tak!

Nogle af de organisationer, der støtter kravet om folkeafstemning om den nye eurotraktat

* Folkebevægelsen mod EU
* Budskab fra Græsrødderne
* Danmarks Kommunistiske Parti
* Enhedslisten
* Fagbevægelsen mod Unionen
* Folkeafstemningskomite 2010
* Kommunistisk Parti
* Kommunistisk Parti i Danmark
* Konservativ Ungdom
* Kristendemokraterne
* Liberal Alliance
* Radikalt EU-kritisk Netværk
* Retsforbundet

Personer der opfordrer dig til at skrive under på kravet:

* Helle Stangerup, forfatter * Niels Hausgaard, entertainer * Pernille Frahm, tidl. MEP og MF (SF) * Poul Erik Andreasen, regionsrådsmedlem for Socialdemokraterne * Kirsten Lehfeldt, skuespiller * Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten * Jens Salling, formand for Konservativ Ungdom * Per Ørum Jørgensen, formand for Kristendemokraterne og tidl. MF * Rune T. Kidde, forfatter og tegner * MC Einar, sanger og musiker * Flemming Jensen, skuespiller, forfatter m.m. * Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU * Bjørn Elmquist, advokat og tidl. MF (Rad. Venstre) * Søren Kjeldsen-Kragh, økonomiprofessor * Frank Dahlgaard, tidl. MF (K) * Ib Christensen, tidl. MF for Retsforbundet og MEP (N) * Jens-Peter Bonde, tidl. MEP (J) * Leif Olsen, kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm og folketingskandidat (SF) * Rune Kristensen (folketingskandidat (K) og tidl. KU-landsformand ) * Lars Bredo Rahbek, filmproducer * Ditte Staun, byrådsmedlem i Skive for Det Radikale Venstre * Annisette, sangerinde (Savage Rose) * Arne Würgler, sanger og musiker * Lukas Scherfig, sanger (The Movement) * Jens Arendt, domprovst i Roskilde * Drude Dahlerup, professor i statskundskab * Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F * Hans Sørensen, formand for LO Horsens-Hedensted * Jess Hansen, formand for LO Lolland-Falster * Jytte Søgaard, formand for LO Vestjylland * Kirsten Normann-Andersen, formand for FOA i Århus * Steen Horst, formand i 3F Transport i Odense * Jørgen Grøn, regions bestyrelsesmedlem i SF Nordjylland * Rina Ronja Kari & Johanne L. Kristiansen, talspersoner * m.fl.

Kortfattede spørgsmål og svar samt links om europagten (også kaldet finanspagten)

Det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles den 30. januar blev enige om en ny traktat, som skal underskrives på et nyt topmøde i Bruxelles den 1.-2. marts. Her forsøger vi at give svar på nogle få spørgsmål om denne traktat.

Finanspagt eller eurotraktat?

Dokumentet hedder ”Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union” (Traktaten om Stabilitet, Koordinering og Styre i den Økonomisk Monetære Union). EU-præsident Herman van Rompuy har ofte brugt den kortere betegnelse Traktat om en Finanspolitisk pagt.
Den er indgået mellem eurolandene og holdt åben for de øvrige EU-lande. Den handler strammere kontrol med landenes overholdelse euroens spilleregler og krav til den økonomiske politik – regler og krav som samtidigt er blevet skrappere.

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt, økonomiminister Margrethe Vestager og andre danske tilhængere af traktaten bruger betegnelsen finanspagt, så ønsker de at aflede befolkningens opmærksomhed fra, at det rent faktisk er en traktat for den økonomisk-monetære union, som danskerne i 2000 stemte nej til at deltage i den tredje fase af.

Folkebevægelsen mod EU vil ikke vildlede befolkningen. Derfor bruger vi betegnelsen eurotraktat.

Hvad betyder traktaten?

Traktaten bygger til dels på de skridt EU allerede har taget for at stramme kontrollen med og kravene til den økonomiske politik i medlemslandene. Det handler især om den såkaldte EuroPlus pagt fra foråret 2011 og de seks direktiver om økonomisk styring (den såkaldte ”six pack”). Herunder det såkaldte ”europæiske semester”, som betyder, at landene skal sende udkast til det næste års finanslov til godkendelse i Bruxelles allerede i foråret, hvilket er flere måneder før Folketinget normalt begynder at se på finansloven.

Men traktaten strammer også op på kravene. Landene må f.eks. nu kun have et såkaldt strukturelt budgetunderskud (underskud på statsfinanserne renset for konjunktur-bestemte udgifter) på 0,5 pct. Og hvor man før måtte beregne gennemsnit over en kort årrække, skal det nu beregnes år for år. Det giver færre muligheder for at bruge investeringer eller såkaldte ”kickstart” til at sætte gang i økonomien.

EU-domstolen får også mere magt. Landene skal vedtage en budgetlov (også kaldet gældsbremse) af ”bindende karakter” – som udgangspunkt på forfatningsplan – med grænsen på 0,5 pct. for det strukturelle budgetunderskud. Andre lande kan så bede EU-domstolen vurdere om den er god nok. Dermed får EU-domstolen mulighed for at underkende en dansk budgetlov. EU-domstolen kan desuden idømme et land bøder på 0,1 pct. af landets BNP (bruttonationalprodukt), hvilket for Danmarks vedkommende er ca. halvanden milliard kroner.

Der indføres desuden en Europræsident (eller en ”euro-topmøde-præsident”) til at lede eurolandene og euro-topmøderne. Og Danmark og andre lande uden euroen får mulighed for at deltage på mindst et af de to årlige eurotopmøder.

Er traktaten i konflikt med euro-undtagelsen?

Danskerne stemte i 2000 nej til den tredje fase i den økonomisk-monetære union (ØMU). Den handler ikke kun om krone eller euro. Den handler også om, hvorvidt Danmark har pligt til at overholde euroens spilleregler og krav til den økonomiske politik. Som medlem af ØMU’ens anden fase skal vi helst følge reglerne, men vi er ikke forpligtet til det og skal angiveligt ikke kunne idømmes økonomiske sanktioner.
Spørgsmålet er nu om tilslutningen til den nye traktat giver Danmark pligt til at følge reglerne og om vi kan idømmes økonomiske sanktioner. Regeringen har allerede indrømmet, at vi kan fratages tilskud, hvis vi ikke følger regler og henvisninger. Men det er endnu uklart, om Danmark kan få bøder.

Er traktaten i konflikt med grundloven?

Betyder dansk ja til traktaten en afgivelse af suverænitet i et omfang, som efter den danske grundlov kræver folkeafstemning? Det er eksperterne ikke sikre på. Det kommer bl.a. an på, om Danmark kan idømmes bøder.
Til gengæld er traktatens krav om en budgetlov af ”bindende og evig karakter” interessant, da almindelig lovgivning altid kan laves om af et nyt folketingsflertal. Det er kun grundloven, som har ”bindende karakter”.
Det er endnu uklart, hvad regeringens jurister i Justitsministeriet vil nå frem til. Men traditionelt plejer disse embedsfolk, at nå frem til den konklusion, som deres arbejdsgiver ønsker.

Hvad betyder den for økonomien?

Formålet med traktaten er angiveligt at få styr på økonomien især i de kriseramte eurolande. Men det stiller mange økonomiske eksperter stort spørgsmålstegn ved.
”Hverken finanspagten eller planen om jobvenlig vækst er en mirakel-kur, der løser den aktuelle gældskrise i for eksempel Grækenland og Portugal”, har Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank udtalt.

Hvad betyder den for beskæftigelsen?

Det EU-topmøde som den 30. januar blev enig om traktaten vedtog også pæne hensigtserklæringer om fremme af vækst og beskæftigelse. Men det giver topøkonomer bl.a. i Nordea og FIH Erhvervsbank ikke meget for:
”Via finanspagten efterlader man ikke spillerum for de enkelte stater til at kunne iværksætte et sådant vækstog jobinitiativ, fordi man ikke må bruge penge, man ikke har – og der er stort set ingen stater i Europa, der har penge”, udtaler Christian Tegllund Blaabjerg, cheføkonom hos FIH Erhvervsbank til Business.dk.
”EU-lederne er enige om at fokusere på vækst og jobskabelse, men hvem kan være uenig med det. Indtil videre er forslagene på dette område temmelig vage. Det er dog svært at se, hvad EU kan gøre på dette område, når den politiske menu handler om finanspolitiske stramninger”, siger Anders Matzen, chefanalytiker i Nordea.
Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand, vurderer, at ikke ret mange EU-lande her og nu vil være i stand til at lave en kickstart uden at bryde traktaten.

Hvad betyder den for lønmodtagerne og arbejdsmarkedet?

For lønmodtagerne i Grækenland har den politik, som nu skal traktatfæstes, betyder voldsom lønnedgang og angreb på faglige rettigheder. I den europæiske fagbevægelse EFS (forkortes ETUC på engelsk) betegnes den som nedskæringstraktaten.
”De politiske ledere viser os en vej, som fører ind i en blindgyde. Denne traktat kan måske berolige Kansler Merkel’s politiske venner, men ikke de millioner af arbejdsløse, de fattige eller dem i usikre jobs i Europa, som venter på beslutsom hjælp fra EU’s institutioner. Det er derfor vi er modstandere af finanstraktaten. Planer for balance på de offentlige budgetter må angribe spørgsmålet om bæredygtig vækst. Nedskæringer dræber vækst og jobs”, siger generalsekretæren for EFS Bernadette Ségol.

Hvad betyder den for demokratiet og folkestyret?

Traktaten betyder, at EU får betydeligt større indflydelse på dansk økonomisk politik, som underlægges de retningslinier, der udstikkes fra EU’s magthavere i Bruxelles, Berlin og Paris. Finansloven skal godkendes af EU og en kommende budgetlov kan underkendes af EU-domstolen, så vores folkevalgte politikere i Folketinget får stadig mindre at skulle have sagt.
Det eneste organ i EU, som har en vis karakter af at være folkevalgt, er EU-parlamentet (selvom kun omkring halvdelen af vælgerne i EU-landene stemmer ved valgene hertil). Selv dette organ så godt som sat uden for indflydelse med denne traktat.

Får Danmark mere indflydelse?

For eurolandene og EU-landene gælder det samme: De store lande – først og fremmest Tyskland og Frankrig – lægger linjen. Vores indflydelse er begrænset, men mange euro-tilhængere har påstået, at vi får mere indflydelse ved at deltage på euro-møderne, som Danmark ser ud til at få mulighed for nu.
Da daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen slog til lyd for den påstand i foråret 2008, rystede hans slovenske kollega på hovedet og sagde: ”Jeg har været uden for og inde i eurogruppen, og jeg kender ikke til noget emne, der er blevet drøftet i eurogruppen, som ikke også er blevet drøftet i ØKOFIN (EU’s økonomi- og finansministre). Hvis det er argumentet, så glem det”.

Læs mere hos…
Læs selve traktaten – klik her!
Folketingets EU-Oplysning – klik her!
Læs et notat om traktaten fra tænketanken NyAgenda – klik her!

Medieomtale af underskriftsindsamlingen (udvalgte eksempler)

DR P1 Debat 2. marts kl. 12.20: Skal folket spørges om finanspagten?

Radio 24-7 2. marts: klik her!

TV2 News 1. marts: Rohde: Vi skal op i forreste vogn

Radio 24-7 9. februar: klik her!

Nordjyske Stiftstidende 3. februar: Nordjyder kræver folkeafstemning

TV2 Nyhederne 31. januar kl. 19.00: Folkeafstemning om pagt splitter

DR TV-Avisen 31. januar kl. 21.00: Krav om folkeafstemning

DR1 Deadline 17.00 20. januar: Grønt lys til Euro-pagt

Hvor mange underskrifter har Folkebevægelsen samlet ind?

Nedenstående barometer viser, hvor mange underskrifter Folkebevægelsen mod EUs sekretariat har registreret, at der er samlet ind (via hjemmeside og indsendte underskriftslister).

Send lister ind! Masser af Folkebevægelsens komiteer, aktive medlemmer og venner har bestilt eller downloaded underskriftslister. Vi har intet overblik over, hvor mange underskrifter der derfor er ude omkring i landet. Men vi opfordrer alle til at indsende lister hurtigst muligt – helst med det samme – når de er udfyldt, så vores overblik bliver bedre og barometeret her mere retvisende.

Fortsæt for fuld skrue! Det første delmål er overskredet. Det var 11.067. Hvis vi samler 11.067 svarer det til 1 millioner underskrifter på EU-plan, hvor det betyder, at Kommissionen, så bliver nødt til at gøre noget ved sagen. Det fremhæves ofte af traktat-tilhængerne. Derfor bør de vel også mene, at det gælder i Danmark…
Det andet delmål på 20.000 blev overskredet umiddelbart efter 1 maj. Nu er målet ganske simpelt, at sætte få banket tallet endnu mere op, inden underskriftsindsamlingen afrundes 21. maj, så de kan blive afleveret inden Folketingets endelige behandling af forslaget om ratificering af traktaten den 31. maj.
Udover de underskrfter, som Folkebevægelsen har modtaget med hjælp fra bl.a. kollektive medlemsorganisationer, Konservativ Ungdom, en række fagforeninger og masser af mennesker, så samler Enhedslisten ind for sig. De havde efter 1. maj modtaget lidt over 9.000 underskrifter.