Euroen løser ikke finanskrisen. Euroen fører til prisstigninger. Euroen er endnu et skridt mod en EU-stat. Euroland har højere arbejdsløshed end Danmark. Med kronen bevarer Danmark selvstemmelse.
Folkebevægelsen mod EU ønsker velfærd og demokrati. Derfor vil vi bevare den danske undtagelse overfor euroen og ØMUens tredie fase. Læs mere på denne kampagneside. Og gå med i modstanden mod euroen!
Euroland? – skal Danmark erstatte kronen med euro?
Ny aktuel pixibog med 14 påstande og svar om euroen – og to bonusudsagn, som danske euro-tilhængerne næppe kommer med.
Læs den i pdf-format – klik på ikonet til højre!
Om euro på nettet
Folkebevægelsen og euro
Euro Håndbogen – indgange til ØMU-debatten
Krone og selvbestemmelse – pjece ved afstemningen i 2000 på gammel hjemmeside
Anden euro-kritik
Nei til EU Norge – temaside om ØMU
NOTAT – Om finanskrisen
Tænketanken NyAgenda: Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv
Konservativ Ungdoms europa-politik
SFU – Den økonomiske monetære union
Danske institutioner
Folketingets EU-oplysning
Folketingets EU-Oplysnings temaside om euro
Danmarks Nationalbank
Nationalbankens temaside om euro
Det Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd)
EU institutioner
EU-kommissionens temaside om euro
Den europæiske centralbanks temaside om euro
Udgivelser om euro
Euroland?
– skal Danmark erstatte kronen med euro?
14 påstande og svar om euroen – og to bonusudsagn, som danske
euro-tilhængerne næppe kommer med.
Pjecen gennemgår 14 af de mest almindelige påstande i eurodebatten og Folkebevægelsen kommer med sit bud på, hvorfor du skal stemme nej.
44 sider. Gratis.
Udgivet januar 2009.
Læs den i pdf-format – klik på ikonet til højre!
Endnu ikke trykt.
Euroland?
visitkort med fem grunde til nej til euro
Se det i PDF-format
klik på ikonet til højre!
Det er gratis.
Bestil det – klik her!
Du bliver snydt…
Fire sider uddelingsavis om bl.a. forsvarsundtagelsen. Udgivet 2008.
Læs den i pdf-format – klik her! Bestil den – klik her!
Fingrene væk fra EU-undtagelserne
Uddelingsfolder. Udgivet 2008.
Læs den i pdf-format – klik her! Bestil den – klik her!
”Scandinavians said No to the Euro”
Engelsk-sproget pjece som beskriver hvad euro-tilhængerne sagde før den danske euro-afstemning i 2000 og hvordan det efterfølgende gik med deres forudsigelser.
12 sider. Gratis. Udgivet i 2006.
Læs den i pdf-format – klik her! Bestil den – klik her!
Einar: Åh, nej!
CD med ét nummer af rapperen Einar (fra MC Einar). Udgivet af af Folkebevægelsen mod EU og Ungdom mod EU ved folkeafstemningen i 2000. Download MP3-fil gratis – klik her! Bestil den på CD til 10 kroner + porto – Klik her!
Andres udgivelser
Dansk valutapolitik i et EU-økonomisk perspektiv
Rapport fra tænketanken NyAgenda skrevet af økonomiprofessor Jesper Jespersen.
52 sider. Gratis. Udgivet i januar 2009.
Læs den i pdf-format – klik her! Bestil den – klik her!
NOTAT om finanskrisen
Temanummer af det EU-kritiske månedsmagasin NOTAT der bl.a. ser på om Euroland har klaret krisen, om ØMU’en bør løses op og hvem det er som rådgiver EU om svarene på den finansielle krise.
32 sider. 49,50 kroner. Udgivet i januar 2009.
Læs den i pdf-format – klik her! Bestil det – klik her!
Myntunionen – hva betyr euroen for økonomi, demokrati og sysselsetting?
Vett 1-2008. 32 siders pjece på norsk. Udgivet af Nei til EU.
Læs den i pdf-format – klik her!
Pris 20 noske kroner + porto og ekspedition.
Bestilling: bestilling@neitileu.no.
Folketingets Euro-høring
Folketingets Europaudvalg afholdt torsdag den 22. januar kl. 12.30-16.45 en høring i landstingssalen på Christiansborg på opfordring fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Her er en lille række dokumenter, artikler, pressemeddelelser, film og links om denne høring.
Folketingets EU-Oplysnings temaside om høringen – klik her!
Professor Jesper Jespersens slideshow på høringen – klik her!
Leif Pagrotskys hjemmeside… Svensk socialdemokratisk riksdagsmedlem og tidl. minister som argumenterede imod euroen på høringen. Klik her!
Ja-høring undermineret af nej-argumenter – Folk i Bevægelse 2 – 2009. Klik her!
Afbalanceret euro-propaganda – pressemeddelelse 21.1.2009. Klik her!
Høring skal bane vej for euroen –
Folk i Bevægelse 9 – 2008. Klik her!
Vi forventer en fair euro-høring – Åbent brev til Folketingets Europaudvalg 28. 11.2008. Klik her!
Kampen om euroen er for alvor skudt i gang – Berlingske Tidende 22.1.2009. Klik her!
Fogh forbereder euro-valg – Arbejderen 23.1.2009. Klik her!
Fakta og argumenter
Kort og kontant om euro og ØMU
Euroen er ikke blot et rent økonomisk samarbejde, men har fra begyndelsen været tænkt som en integrationsmotor for EU på det politiske plan. Ideen med Euroen som integrationsmotor hed: Ved at fastlåse landene til den samme penge- og rentepolitik, ville de være tvunget til at koordinere og føre nogenlunde samme finans- og industripolitik, for at undgå at de interne spændinger blev for store.
Euroen kan underminere velfærden
Det er svært at tro, at ØMU’en skulle kunne fungere uden forsøg på en endnu mere centralstyret økonomi fra EU’s side herunder EU-skatter, især hvis ØMU’en skal opretholdes i krisetider. Indtil videre er skatteområdet primært berørt indirekte i forhold til EU’s indre marked, f.eks. angående pensionsbeskatning.
Der er stærke kræfter i flere af EU-landene for, at EU skal indføre rigtig EU-skat. Fra et dansk og nordisk perspektiv kan det være svært at forestille sig, hvordan vi skal opretholde vores skattefinansierede velfærdssamfund, hvis vi mister kontrollen over skatten.
Euroen løser ikke finanskrisen
Finanskrisen handler ikke om, hvorvidt Danmark er medlem af Euroen. Finanskrisen er meget større og bunder i nogle store grundlæggende problemer, ligesom den rammer alle lande – uafhængigt af medlemskab af Euroen. På mange måder står vi faktisk bedre uden for Euroen, fordi vi dermed har flere pengepolitiske redskaber til rådighed.
Euroen fører til prisstigninger
De steder hvor Euroen er indført, har det medført store prisstigninger. I Tyskland blev den døbt teuro (efter teur som betyder dyrt på tysk). En vare, der i en tysk cafe før overgangen til euro kostede to D-mark svarende til lidt under 8 kroner, kostede efter euroens indførsel pludselig to euro, svarende til 15 kroner. Dermed udhules reallønnen.
I en økonomisk krise, hvor folk begynder at miste deres arbejde, og bliver presset økonomisk, har vi ikke ligefrem nogen interesse i yderligere prisstigninger.
Euroland har højere arbejdsløshed end Danmark
Det er bestemt relevant at se på beskæftigelsen, når man tager stilling til euroen. Den Økonomisk Monetære Union (ØMU’en), der er rammen for euroen, har en enøjet målsætning om prisstabilitet, og Den Europæiske Centralbank (ECB), der styrer euro-renten, har kun et våben til at bekæmpe inflationen, og det er renten.
I 2007, da energipriser og fødevarepriser steg, reagerede ECB med at sætte renten op. Dermedlagde ECB en dæmper på beskæftigelsen, selv om eurolandene i gennemsnit har en større arbejdsløshed og dårligere økonomier end f.eks. Danmark. I denne situation ville mange økonomer hellere støtte en lavere rente.
Hvis vi ser på nogle af de nyeste tal omkring arbejdsløshed, ser det heller ikke godt ud i Euroland. Her er et par tal fra Eurostats (EU’s eget statistiske kontor) fra oktober 2008. Danmark havde en arbejdsløshed på 3,2 %, mens de store euro-lande lå på Italien 6,8 pct., Frankrig 8,2 pct., Tyskland 7,1 pct., Spanien 12,8 pct. Kilde: Eurostat – klik her!
Det vil sige, at nogle af de største lande i Euroland har væsentlig højere arbejdsløshed end vi har i Danmark.
Euroland? – skal Danmark erstatte kronen med euro?
Ny aktuel pixibog med 14 påstande og svar om euroen – og to bonusudsagn, som danske euro-tilhængerne næppe kommer med.
Læs den i pdf-format – klik på ikonet til højre!
Artikler og dokumenter
Kurs mod nyt euro-nej i 2010
FOLK I BEVÆGELSE 2 – 2009: SFs formand og statsministeren vil ikke tage folkeafstemningen før parlamentsvalget og den irske traktat-afstemning. Den folkelige modstand er stadig for stærk
Ja-høring undermineret af nej-argumenter
FOLK I BEVÆGELSE 2 – 2009: Trods solid overvægt af euro-tilhængere fra talerstolen, blev Folketingets euro-høring langt fra den sikre start på vejen til et ja, som Fogh håbede
Hvad mener de unge om Euroen?
FOLK I BEVÆGELSE 2 – 2009: Meningsmåling fra 2007 viste flertal for nej. Og det bakkes op af fem politiske ungdomsorganisationer – herunder SFU og KU
Den aktuelle krise og euroen
Kommentar i Folk i Bevægelse 9 – 2008: Professor i international økonomi Søren Kjeldsen-Kragh redegør her for sit syn på den aktuelle situation omkring den globale finanskrise og spørgsmålet om dansk tilslutning til euroen
Høring skal bane vej for euroen
Artikel i Folk i Bevægelse 9 – 2008: Fogh vil bruge finanskrisen til at afskaffe euro-undtagelsen. Valgkampen forud for afstemningen skal åbenbart indledes på Christiansborg i januar
Kronen er – altid – sund fornuft
Leder i Folk i Bevægelse 9 – 2008 af talsperson og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU Ditte Staun
Som en vitaminpille til en faldskærmsudspringer
Artikel i Folk i Bevægelse 8 – 2008: Tre repræsentanter for finansverdenens sagkundskab har et andet indtryk af euroens betydning i den nuværende krise end statsministeren
Kronen mere holdbar end euroen
Kommentar i Folk i Bevægelse 1 – 2008: af direktør for Saxo Bank Lars Seier Christensen
Den borgerlige EU-modstand vender tilbage…
Kommentar i Folk i Bevægelse 4 – 2007: Den 17.-18. marts vedtog Konservativ Ungdoms landsorganisation på deres landsråd i Odense at sige nej til euroen og til EU-stat. På den baggrund har vi bedt om en kommentar, der bringes her
’Genopretningsplan’ for hvem?
EU har vedtaget en genopretningsplan for det selvsamme system, som nu har kastet Europa ud i en dyb økonomisk recession
Af Henrik Bang Andersen
Den økonomiske tilbagegang har lagt sig over Europa. I alle lande meldes der om stigende arbejdsløshed og faldende vækstrater. Nogle europæiske lande for eksempel Ungarn og Island har været på randen til statsbankerot, havde det ikke været for de massive redningspakker. For EU har vækstraten samlet set været negativ i de to sidste kvartaler af 2008 – EU er i recession.
På EUs topmøde i december 2008 vedtog Ministerrådet en omfattende ’genopretningsplan’ til det svimlende beløb af 200 milliarder EUR (1.500.000.000.000 kr.). Genopretningsplanen er det samlede EU svar på den finansielle og økonomiske krise.
Hvad det mere præcist betyder forklares i planens strategiske mål, der drejer sig om at ’speede of’ for forbrug og investeringer og genetablere forbrugernes tillid. Formindske de menneskelige omkostninger ved den økonomiske tilbagegang og dens konsekvenser for de mest udsatte. Sikre at EU fortsat er konkurrecedygtig når væksten vender tilbage – i overensstemmelse med Lissabon Strategien for vækst og beskæftigelse om at gøre EU til verdens mest dynamiske, konkurrencedygtige og vidensbaseret økonomi. Og endelig at speede op for en grøn og klimavenlig økonomi.
Et af de væsentligste værktøjer er den enorme sum penge på 200 milliarder EUR, der udgør 1,5 pct af det samlede bruttonationalprodukt (BNP) for hele EU. Pengene har alene til formål at stimulere forbrugernes efterspørgsel ved at pumpe penge ud til forbrug.
De andre værktøjer består af en lang række politikker for det indre marked. Disse drejer sig for eksempel om at speede op for kommende beslutninger om kapitalkrav til banker og forsikringsselvskabers solvens, finansielt tilsyn, skabe hurtigere procedurer for at få likviditeter ud i omløb, skabe hurtigere og mere fleksibel anvendelse af konkurrenceregler.
Genopretningsplanen repræsenterer som sådan ikke en ny arkitektur for markedet, idet alle værktøjerne er udformet efter eksisterende politikker. Rammen udgøres af Lissabon-strategien samt Stabilitets- og vækstpagten. Det er skam vigtigt, at der i planens strategiske mål er føjet en linie til om ”de mest udsatte”. MEN når det kommer til selve værktøjerne, er der intet at hente for almindelige mennersker. For eksempel når det drejer sig om jobsikkerhed og beskæftigelse, er der blot henvist til flexicurity-stategiens ’fyr & hyr-princip’. Derudover drejer det sig allerhøjst om forslag og opfordringer til medlemslandene.
Når det kommer til ”de mest udsatte” og inddæmingen af ”de menneskelige omkostnigner”, burde planen i stedet have taget værktøjer i brug som for eksempel ’civilsamfundsdialog’ i forhold til at skabe social inklusion og aktive inklusionsprocesser. Der står heller intet om at fokusere investeringerne i den sociale infrastrutur og offentlige tjenesteydelser.
Den økonomiske tilbagegang er et tegn på, at den nuværende økonomiske model har slået fejl. Alligevel er redningspakken et forsøg på at bevare det system, som har skabt krisen. Ifølge NOTAT (januar 2009) udpegede EU-kommissionen i oktober desuden en række af de selvsamme bankdirektørere og finansmænd, som har skabt krisen, til at rådgive EU i svaret på krisen. Vi mangler stadig at se en genropretningsplan og redningspakker for de almindelige europæiske borgere, som nu står uden job i dag.
