Det danske EU-formandskab
Så overtog Danmark ellers EU-formandskabet med pomp og pagt ”“ og masser af EU-flag overalt. Jeg må ellers indrømme, at jeg tvivler lidt på, om det kommer til at udvikle sig til en fest for nogen som helst.
Det helt store tema kommer naturligvis til at være den økonomiske krise og gældskrisen. Det er egentlig svært at forestille sig, at ret mange andre punkter kommer til at fylde ”“ det skulle da lige være EU’s næste budget, som i følge Helle Thorning skal være næsten klar til vedtagelse efter formandskabet.
Men vi er selvfølgelig mange, som gerne vil have andre punkter på dagsordenen også… Selv om man kan sige, at ønsket om en social protokol ligger godt i forlængelse af krisen, så er det vist vanskeligt at argumentere for, at gældskrisen her og nu bliver løst hverken af bedre miljø eller afskaffelse af terrorlisterne.
Men når nu vi hører regeringen snakker om den kæmpe forskel, som Danmark kan gøre med EU-formandskabet, ja så fristes man jo alligevel til at komme med et par (små?) forslag til, hvad de kunne gøre med denne kæmpe forskel.
Hermed et kort uddrag af, hvad vi i Folkebevægelsen mod EU opfordrer regeringen til at arbejde med (læs den fulde version – klik her):
– Indføring af social protokol
– Plan for afskaffelse af landbrugsstøtten
– Stop for handelsaftaler og salg af våben til diktaturer
– Mere åbenhed i EU-systemer
Spørgsmålet er selvfølgelig om Helle Thorning kommer til at stå i problemer til op over ørerne, og derfor egentlig ikke kommer til at kunne rykke noget. På den hjemlige bane besværliggøres arbejdet vel af dårlige meningsmålinger, og især af problemer i SF, som jo trods alt har et bagland, der har lidt svært ved at acceptere bl.a. den nye Europagt (og måske især at det kunne tyde på, at vi ikke får en afstemning om den).
Det besværliggør jo i hvert tilfælde det billede, som hun ønsker at skabe af Danmark, nemlig at vi uden problemer og uden de store protester går med til hvad som helst i EU ”“ dog bare helst uden en folkeafstemning. Det sidste er i øvrigt noget hun deler med de andre statsledere.
Samtidig er der jo ikke nogen tvivl om, hvem der svinger taktstokken i Euro-samarbebjdet, og her spiller Danmark jo ingen rolle (hvilket vi heller ikke havde gjort, hvis vi var med i Euroen).
Alt i alt går den danske regering i mine øjne en svær tid i møde, og det bliver måske helt befriende at se på som EU-modstander, selv om jeg frygter for hvor meget selvbestemme Danmark har overgivet til EU inden året er om.
