Derfor afviser Rina Ronja fake news-erklæring

Kampagne imod ’falske nyheder’ ved EU-Parlamentsvalget risikerer at spænde ben for magtkritik og fri debat. Det mener Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat, som afviser, at støtte initiativet.

”Anders Fogh erklærer kamp mod falske nyheder: Mistænkeligt, hvis politikere ikke skriver under” og ”Løfte om ikke at dele falske nyheder splitter EU-kandidaterne”.

Sådan lyder overskrifterne på to historier i denne uge. De omhandler en underskriftindsamling om et såkaldt ”Løfte om valgintegritet” forud for det kommende EU-parlamentsvalg.

Bag initiativet står The Alliance of Democracies Foundation, der er oprettet af den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og nærmest alle danske spidskandidater til EU-parlamentsvalget den 26. maj har erklæret at de vil skrive under.

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat, Rina Ronja Kari, har derimod besluttet ikke at skrive under. Vi har spurgt hende hvorfor.

Lyder uskyldigt, men…

Anders Fogh Rasmussens ”Løfte om valgintegritet” indeholder fem konkrete opfordring til at kandidaterne.

Blandt andet at ”afstå fra at producere, bruge eller sprede data eller materiale, som er falsk, fabrikeret eller stjålet med henblik på at desinformere eller udføre propaganda”.

Samt ”at undgå at videreformidle budskaber fra robotter eller bots og samtidig forebygge brugen af dem” og ”træne kampagnemedarbejdere i mediebrug for at genkende og forebygge cyberangreb”.

Det kan lyde uskyldigt, men ideen er ikke opstået i et tomrum.

– Opfordringerne virker til at være inspireret af den store bekymring for russisk indblanding i valgkampe, som NATO tidligere har advaret imod. Anders Fogh Rasmussen er som bekendt tidligere generalsekretær for selvsamme forsvarsalliance og budskabet synes også at læne sig meget op af de vestlige efterretningstjenesters analyser, siger Rina Ronja Kari.

– Det er vigtigt at huske på, at ligesom EU, så ønsker NATO en militær oprustning. Derfor har de en interesse i at puste til fjendebilleder, der skal få befolkningen til at bakke op om denne politik. Spørgsmålet er, hvad der egentlig menes med propaganda og dis-information. Man kunne godt få den mistanke, at Fogh og hans ligesindede forsøger, at inddæmme de stemmer, der går imod EU og NATO’s dagsorden.

Hvad med whistle-blowers?

Et anden faldgruppe ved kampagnen imod ’falske nyheder’ er det på overfladen fornuftigt løfte om ikke at bruge eller formidle materiale, der er stjålet.

Det viser en lang række historier fra de seneste år, hvor whistle-blowere er gået til offentligheden med viden om lovbrud, korruption og menneskerettighedskrænkelser i bankverden, militæret og efterretningstjenesten.

I disse sager har store virksomheder og myndigheder ønsket at lukke munden på tidligere ansatte og de medier som bringer deres historie ved at anklage dem for netop at videreformidle ’stjålet materiale’ eller ’gå fjendens ærinde’.

– Vi skal være meget forsigtige med at udskamme de modige mennesker, der står frem og bidrager til debatten med deres viden om problemer i eksempelvis erhvervslivet eller forsvaret. Deres oplysninger kan være med til at klæde både politikere og vælgerne på, når vi skal træffe vores valg på et oplyst grundlag, mener Rina Ronja Kari.

Men er der slet intet godt at sige om Anders Fogh Rasmussens kampagne imod falske nyheder?

– Jeg går selvfølgelig ikke ind for at udbrede og fabrikere robotnyheder. Det siger sig selv. Men det sidste punkt i underskriftindsamlingen er oprigtigt interessant. Det er et løfte om ”at være åbne om finansielle midler til kampagner”. Det ville faktisk klæde de store danske partier at efterleve dette. Tænkt blot på Venstres lukkethed omkring deres storsponsere fra erhvervslivet. Her er det plads til forbedring, mener Rina Ronja Kari.