Der er kun én vej – og det er ud

Erik Boel og EU-bevægelsen vil fejre 40-årsdagen for det triste ja til EF/EU. De synes, at det ja, der kom hjem på halve sandheder og fortielser, skal fejres. At det var sådan, har daværende statsminister Jens Otto Krag også erkendt. EU er jo et helt andet projekt, end vi fik at vide, vi stemte om i 1972. Medlemskabet har været en lang og dyr afgivelse af dansk selvbestemmelse til unionsopbygningen, ligesom Boels floskler om fred, job og menneskerettigheder ikke kan kobles på EU, som ophav.

Hvis Boel ville se ud i virkeligheden, så er det ikke ligefrem fred og fordragelighed, der hersker i EU, og hvem er det, EU har skaffet i job. Joh, en del bureaukrater i Bruxelles, men hvem ellers? Vel ikke de millioner, som er ude af job og de yderligere mange, som er på vej ud af job især i Sydeuropa. Skal vi ikke helt opsuges i den politiske, militære og økonomiske forbundsstat, så er der kun én vej – det er ud.