fbpx Skip to content

Den nye kommission vil mere EU

plenarsamling 27/11 2024
Ursula von der Leyen til plenarsamling 27. november 2024
Source: EC - Audiovisual Service - Photographer: Dati Bendo
Svend Erik Christensen
Medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse
28/11/2024

Nu er den nye EU kommission blevet godkendt af parlamentet den 27. november.

Det var dog kun godt halvdelen af parlamentarikerne, der stemte for. Så den har ikke den helt store tillid blandt de folkevalgte. Blandt de danske parlamentarikere var der en del skepsis, men næsten alle endte med at stemme for den nye kommission for at markere støtten til EU’s vej mod mere union og militær opbygning.

Inden afstemningen foregik der et større godkendelsescirkus, som presse fulgte som en 3. Division fodboldskamp. Der var spænding om Dan Jørgensen blev vejet tung nok på vægtskålen. Der var flere, som udtrykte frygt for, at Ungarns og Italiens højreorientere kandidater blev godkendt. Men det blev de.

I hele denne godkendelsesproces har der fra pressens side på ingen måde været fokus på de opgaver, som de nye kommissærer skal arbejde med. Her bliver deres arbejde lagt til rette ud fra kommissionens plan for 2025 til 2029. En plan som bl.a. indeholder ønsket om at EU bliver en stormagt i konkurrence med USA og Kina. En stormagt der også skal opbygges militært med en europæisk våbenindustri. Dette kommer til at koste kassen. Udgifterne skal bl.a. finansieres med fælles lån, som vi og vores børn og børnebørn kommer til at hænge på.

Som EU modstandere vil vi følge den nye kommission og give den kamp til stregen.

Back To Top