70.680. Så mange dobbelt-bekræftede vælgererklæringer, som udløber efter 18 måneder, kræves der i dag for at blive opstillet til EU-valget, hvis man ikke i forvejen sidder i Folketinget eller i EU-Parlamentet. Til sammenligning kræves der kun 20.000 til Folketingsvalg.
Folkebevægelsen mod EU mener ikke, at forskellen er rimelig. Det begrundede vi i en deputation for Indenrigsudvalget i Folketinget den 16. maj. Folkebevægelsen sendte samtidig en skriftlig henvendelse til udvalget.
En ”vis chance”
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde svarede Folkebevægelsens skriftlige henvendelse med, at hun ikke mener, at der er grund til at lave om på reglerne. Det begrunder hun med, at det er vigtigt, at opstillede lister skal have en ”vis chance for at blive valgt ind”. Da der kun er 14 pladser at fordele, er spærregrænsen høj, og derfor giver det mening, mener ministeren, at der ”skal noget til for at kunne stille op”.
Folkebevægelsen mod EU modtog over 100.000 stemmer ved sidste valg til EU-Parlamentet. Der var to partier, der fik færre stemmer end Folkebevægelsen mod EU. Det var Liberal Alliance og Alternativet. Begge partier er dog opstillingsberettiget til EU-valget, fordi de klarede spærregrænsen til et helt andet valg, nemlig folketingsvalget. Baseret på sidste valg har Folkebevægelsen en ”vis chance” for at blive valgt – endda større, end to partier, der ikke skal indsamle vælgererklæringer.
EU-spærregrænsen
Det er rigtigt, at der er højere spærregrænse til EU-valg end til Folketingsvalget. Spærregrænsen er dog ikke 3,5 gange så høj, selvom man skal indsamle over 3,5 gange så mange vælgererklæringer.
I øjeblikket har Danmark 14 pladser i EU. Modsat ved folketingsvalg er det muligt at indgå valgforbund ved EU-valg. Ved seneste valg lykkedes det derfor Konservativt Folkeparti at komme ind med 6,2% af stemmerne og Enhedslisten at komme ind med 5,5% af stemmerne. Spærregrænsen ved et Folketingsvalg er på 2%.
Der er et forslag til behandling i EU lige nu om at ændre på fordelingen af pladserne, så Danmark får 15 pladser i stedet for 14. Inden 2019 havde Danmark 13 pladser. Jo flere pladser, desto lavere spærregrænse.
Det er ikke logisk, at det skal være lige så svært at blive opstillingsberettiget, hvis Danmark har 14-15 pladser som det var, da Danmark havde 13 pladser, når nu spærregrænsen er lavere. Særligt ikke, når det netop er spærregrænsen, ministeren henviser til som begrundelse for antallet af vælgererklæringer.
EU-valg sværere end nationale valg
Dertil kommer, at det alt andet lige er sværere at indsamle vælgererklæringer til EU-valg end til nationale valg. Der er markant mindre mediedækning på EU-spørgsmål end nationale spørgsmål. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside er der i øjeblikket 17 danske EU-korrespondenter i Bruxelles, mens der er 160 journalister på Christiansborg.
Derudover får lister, der stiller op til folketingsvalget og opnår mindst 1.000 stemmer partistøtte af staten. Det får lister, der stiller op til EU ikke. Flere af de nyere partier, der nu sidder i Folketinget, har kunnet bruge partistøtten til vælgererklæringskampagner.
Danmark er demokratisk bundskraber
Størstedelen af dansk lovgivning kommer direkte eller indirekte fra EU. Derfor burde det være nemt at komme til orde i EU-debatten. Det er stort set kun opstillingsberettigede lister, der får lov til det. Derfor er det intet mindre end et demokratisk problem, at det er så svært at komme på EU-stemmesedlen i Danmark.
Danmark er det land, der kræver suverænt flest vælgererklæringer pr indbygger. Danmark er dermed en demokratisk bundskraber i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med.
En liste med kravene i samtlige medlemslande ses herunder.
| Land | Indb.[i] | Kriterie(r) |
| Belgien | 11,4 | Mindst 200 vælgererklæringer og maksimalt 500 vælgererklæringer afhængig af indbyggertallet i den provins, der opstilles i.[ii] |
| Bulgarien | 7,1 | 7.000 vælgererklæringer[iii] |
| Cypern | 0,9 | Intet krav om vælgererklæringer. |
| Danmark | 5,8 | 70.680 vælgererklæringer over en periode på 3 år, hvor de enkelte erklæringer holder i 18 måneder |
| Estland | 1,3 | Intet krav om vælgererklæringer. Der kræves blot en registrering som en NPO.[iv] |
| Finland | 5,5 | 2.000 vælgererklæringer[v] |
| Frankrig | 67,0 | Intet krav om vælgererklæringer. Der skal blot betales et gebyr for at blive verificeret som et parti eller en kandidat, der stiller op udenfor et parti.[vi] |
| Grækenland | 10,8 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 25 år på valgdagen.[vii] |
| Irland | 4,8 | En kandidat, der ønsker at opstille til EU-Parlamentet, udpeges af et politisk parti eller indsamler 60 vælgererklæringer.[viii] |
| Italien | 60,6 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 25 år på valgdagen.[ix] |
| Kroatien | 4,2 | 5.000 vælgererklæringer[x] |
| Letland | 2,0 | Intet krav om vælgererklæringer. Et parti, der ønsker at stille op til EU-Parlamentsvalget, skal blot have mindst 500 medlemmer og have været etableret i mindst ét år før valgdagen.[xi] |
| Litauen | 2,8 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 21 år og opfylde kriterierne for at kunne stemme i Litauen.[xii] |
| Luxemburg | 0,6 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot være fyldt 18 år og opfylde kriterierne for at kunne stemme i Luxemburg.[xiii] |
| Malta | 0,4 | Intet krav om vælgererklæringer[xiv] |
| Nederlandene | 17,1 | Intet krav om vælgererklæringer[xv] |
| Polen | 38,0 | 10.000 vælgererklæringer[xvi] |
| Portugal | 10,3 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot kunne verificere, at denne kan stemme i Portugal.[xvii] |
| Rumænien | 19,6 | Et politisk parti skal indsamle 200.000 vælgererklæringer, mens en individuel kandidat, der ikke stiller op for et parti, skal indsamle 100,000 vælgererklæringer.[xviii] |
| Slovakiet | 5,4 | Intet krav om vælgererklæringer[xix] |
| Slovenien | 2,1 | Et politisk parti skal have enten fire underskrifter fra medlemmer af det nationale parlament eller 1.000 vælgererklæringer.[xx] |
| Spanien | 46,5 | 15.000 vælgererklæringer fra spanske statsborgere eller sammenlagt 50 underskrifter fra valgte spanske repræsentanter fra parlament og byråd samt spanske MEP’er i EU-Parlamentet[xxi] |
| Sverige | 10,0 | 1.500 vælgererklæringer[xxii] |
| Tjekkiet | 10,6 | Intet krav om vælgererklæringer. Den enkelte kandidat skal blot kunne dokumentere, at denne er Tjekkisk statsborger samt kunne verificere, hvilket parti denne evt. opstiller for.[xxiii] |
| Tyskland | 82,8 | Opstilling i én stat kræver en vælgererklæring pr. 1.000 personer, der kan stemme, dog maks. 2.000 vælgererklæringer. Ved opstilling for hele landet kræver det 4.000 vælgererklæringer.[xxiv] |
| Ungarn | 9,8 | 20.000 vælgererklæringer[xxv] |
| Østrig | 8,8 | 2.600 vælgererklæringer[xxvi] |
Note: I alle medlemslande skal kandidater være stemmeberettigede i det land, hvori de ønsker at opstille.
[i] I millioner
[ii] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/14
[iii]https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwiT9uDE7M_4AhXrRPEDHVLoBTAQFnoECAcQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.te.gob.mx%2Fvota_elections%2Fmedia%2Ffiles%2Fbulgaria_joint_opinion_on_the_election_code_doc_17906.doc&usg=AOvVaw1wULqL0hay2uS1LT0rwqBE
[iv] https://www.riigiteataja.ee/en/eli/510042014003/consolide
https://data.globalcit.eu/NationalElectoralLawsDB/docs/Estonia%20-%20EU%20-%20EP%20Election%20Act%20(EN).pdf
[v] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/22
[vi] https://www.interieur.gouv.fr/fr/Archives/Archives-elections/Etre-candidat/Elections-des-representants-au-Parlement-europeen-du-26-mai-2019
[vii] https://www.hellenicparliament.gr/en/Enimerosi/Sychnes-Erotiseis/
[viii] https://www.tipperarycoco.ie/sites/default/files/Publications/How%20MEPs%20Elected%20English.pdf (opdateret: https://assets.gov.ie/133074/9dcd1078-4b3e-4b08-8578-6ff6133e936d.pdf)
[ix] http://archive.ipu.org/parline-e/reports/2157_B.htm
[x] https://www.sabor.hr/sites/default/files/uploads/inline-files/European_Parliamentary_Elections_Act.pdf
[xi] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/32
[xii] https://globalcit.eu/national-electoral-laws/
[xiii] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/35
[xiv] https://www.um.edu.mt/__data/assets/pdf_file/0010/180559/mep-act.pdf
[xv] https://www.government.nl/documents/reports/2019/02/28/the-constitution-of-the-kingdom-of-the-netherlands
[xvi] https://www.researchgate.net/publication/331688644_Legal_bases_for_the_elections_to_the_European_Parliament_in_Poland
[xvii] https://www.sg.mai.gov.pt/AdministracaoEleitoral/EleicoesReferendos/ParlamentoEuropeu/Documents/LEPE_En_rev.pdf
[xviii] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/45
[xix] https://www.slovensko.sk/en/life-situation/life-situation/_right-to-vote-of-union-citizen/#stand
[xx] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/50
[xxi] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/51
[xxii] https://data.globalcit.eu/NationalElectoralLawsDB/docs/Sweden%20-%20National%20-%20Elections%20Act%20(2005).pdf
[xxiii] https://www.mvcr.cz/volby/clanek/conditions-for-candidacy-in-the-european-parliament-elections-in-the-czech-republic.aspx
[xxiv]https://www.bundeswahlleiter.de/en/europawahlen/2019/informationen-wahlbewerber.html#00345eeb-b64e-4070-9999-d8829b31749d
[xxv] https://www.te.gob.mx/vota_elections/page/countrie/27
[xxvi] https://www.bmi.gv.at/412/Europawahlen/Wie_kann_man_bei_einer_Europawahl_kandidieren.aspx
