De største skattely er EU-lande
Troede du også, at multinationale selskaber kun gemmer penge i skattely på varme og solrige øer i Caribien? Så tog du fejl. Det har nemlig vist sig, at de største skattely ligger i EU.
Hvert år sender multinationale virksomheder mange milliarder kroner i skattely, og snyder på den måde for at betale skat.
“Skattely er et land eller område, hvor skatten er væsentligt lavere end i det land, hvor en virksomhed oprindeligt hører til. Samtidig tilbyder skattely ofte meget lave rapporteringskrav og stor diskretion, hvorfor selskaber og velhavende personer kan skjule identitet og formuer.” – Mellemfolkeligt Samvirke.
For hver 100 kroner, der gemmes i skattely, sendes 84 kroner til et andet EU-land. Og så er skattely netop årsagen til, at Danmark i 2016 mistede 6,9 milliarder kroner i selskabsskat. Penge, der ellers kunne have været brugt på velfærd.
For de andre EU-medlemslande ser tallene nogenlunde ligesådan ud.
En opdatering af et studie fra 2015 viser, at tallene i 2016 ikke havde ændret sig. Dermed har adfærden hos de multinationale virksomheder ikke ændret sig. Både i 2015 og 2016 flyttede de multinationale selskaber 36 procent af deres globale profitter i skattely. Det svarer til 4.500 milliarder kroner. Dermed mistede de lande, som overskuddene blev flyttet fra, skatteindtægter for 1.300 milliarder kroner.
Klik HER og læs mere.
Irland, Holland og Luxembourg
Blandt EU-landene er det især Irland, Holland og Luxembourg, der fungerer som skattely.
“Europæiske lande er de største tabere, fordi vi internt i lande som Irland, Holland og Luxembourg har kattelemme til at få penge uden om beskatning i EU. Uden dem ville det ikke kunne betale sig at føre overskud fra Danmark til for eksempel Bermuda, fordi Danmark ville kræve skat af pengene. Men kattelemmene gør os forsvarsløse.” – Ludvig Wier, postdoc på Berkeley University.
Hele 75 procent af de skatteindtægter på omtrent 370 mia. kr., som de europæiske statskasser hvert år går glip af, lander i skattely i EU-lande som Holland, Irland og Luxembourg, hvor multinationale selskaber tilbydes markant lavere skattesatser i forhold til skattesatserne i andre EU-lande.
Alene i Danmark mister SKAT hvert år omkring fem milliarder kroner, der gemmes i skattely.
Holland har over en årrække tiltrukket flere udenlandske investeringer end USA, mens Irland i 2015 forøgede sit BNP med hele 26 procent, da store amerikanske selskaber, herunder Apple, flyttede deres penge til landet.
Klik HER og læs mere.
Panama Papers og Paradise Papers
Afsløringerne af Panama Papers i 2015 og Paradise Papers i 2017 gav endelig anledning til politisk handling i forbindelse med multinationale selskabers lette adgang til at gemme penge i skattely.
Panama Papers fra 2015 består af 11,5 millioner lækkede dokumenter, der afslørede mere end 214.488 virksomheders finansielle og juridiske oplysninger. Dokumenterne, der i 2015 blev lækket af en anonym kilde, og hvoraf nogle går helt tilbage til 1970’erne, tilhørte den Panama-baserede advokatfirmaudbyder Mossack Fonseca.
Debatten har siden været præget af, om man fra politisk side kan gøre noget for at stoppe multinationale selskabers brug af skattely ved eksempelvis at sortliste Panama og Cayman Islands.
Da det nu står klart, at multinationale selskaber faktisk placerer størstedelen af deres penge i EU-skattely, er problemet langt større, fordi selskabernes praksis med at flytte profit mellem forskellige lande via såkaldt “transfer pricing” først og fremmest foregår internt i EU.
Ingen udsigt til ændringer
Det ser desværre ikke ud til, at lovgivningen om skattely bliver ændret i den nærmeste fremtid.
”Jeg tror ikke på, at selskaber og lande vil ændre adfærd, så længe lovgivningen på området ser ud, som den gør.” – Thomas Tørsløv, forsker i skattely.
Er skattelyproblemet i EU-landene så løst nu, hvor man er blevet opmærksom på det? Nej. Tværtimod. Men hvis man tror, at de multinationale selskaber har ændret adfærd, så kan man ifølge forsker i skattely, Thomas Tørsløv, godt tro om igen:
”Incitamenterne er simpelthen ikke til det. Tværtimod kan man sagtens forestille sig, at omfanget af skatteundvigelse via transfer pricing er større i dag end i 2015, som er det seneste år, vores data stammer fra. Vi kan se i vores data, at der på trods af diverse lovændringer gennem EU og OECD stadig foregår rigtig meget skatteundvigelse. Det skyldes, at ændringerne ikke adresserer lovgivningens grundlæggende problem. Det er princippet om armslængde, der medfører, at forskellige afdelinger i et multinationalt selskab betragtes som selvstændige virksomheder, der kan handle med hinanden.”
EU har i dén grad været sløve med at gøre noget ved problemet. Eksempelvis har EU tidligere i år “hvidvasket” Luxembourg som et skattelyland på trods af, at der er bevis for, at netop Luxembourg er et af de EU-lande, der er allermest involveret i skattely.
I øvrigt var det tidligere formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der gjorde skattely muligt i Luxembourg. Hvad der altså burde have været givet anledning til sanktioner, gav i stedet en plads som formand for EU-Kommissionen.
Desuden har EU fjernet yderligere 11 lande fra listen over skattely. Og endda helt uden begrundelse.
Om mulighederne for at bekæmpe skattely siger Thomas Tørsløv:
”I praksis er det en noget nær umulig opgave, for i dag sælger multinationale selskaber ikke skruer og andre håndgribelige produkter, som dengang reglerne blev lavet. Hvad er Googles seneste optimering af selskabets algoritme fx værd? Det er der ikke nogen skattejurist i det offentlige, der ved, og samtidig er de i håbløst undertal. Hver gang myndighederne har én jurist med ekspertise inden for transfer pricing, har det private erhvervsliv 100. Hertil kommer, at samarbejdsviljen i de multinationale selskaber og hos myndighederne i skattelylandene ikke er særligt stor.”
Klik HER og læs mere.
Vestager i modvind
Den danske EU-Kommissionær, Margrethe Vestager, har igennem retsager forsøgt at få flere af de multinationale selskaber, der opererer i EU-landene, til at betale skat.
Ikke overraskende har EU-Domstolen underkendt Vestagers krav, og selskaberne har derfor kunnet slippe afsted med at betale meget lidt i skat.
I alt drejer det sig om 35 virksomheder, der slipper for en samlet skatteregning på 5,2 milliarder kroner, som de blev pålagt af EU-Kommissionen i 2016.
Desuden skylder amerikanske Apple omtrent 97 milliarder kroner i skat i Irland, mens Luxembourg er blevet snydt for mellem 225 og 1870 millioner kroner fra Engie, Amazon og Fiat Chrysler. I Holland mangler man omkring 150-225 millioner kroner fra kaffekæden Starbucks.
I EU er det tilsyneladende blevet kotume, at de multinationale selskaber selv bestemmer, om og i så fald hvor meget, de har lyst til at betale i skat, hvilket er under al kritik!
Klik HER og læs mere.
Fire skræmmende facts om skattely
- Hvert eneste år mister udviklingslandene omkring 700 milliarder kroner, fordi grådige virksomheder gemmer penge i skattely.
- Alene i udviklingslandene er 12 billioner dollars placeret i skattely, hvilket svarer til to tredjedele af USA’s årlige bruttonationalprodukt.
- Siden 70’erne har afrikanske lande mistet over 4 billioner kroner i skatteindtægter. Dette beløb er over fem gange så stort som det beløb, landene skylder væk i dag.
- Det anslås, at der på verdensplan er gemt mere end 50.000.000.000.000 kroner af vejen i skattely.
Klik HER og læs mere.
Skriv under og vær med til at bekæmpe skattely
Når hverken de multinationale selskaber eller EU gør noget ved skattely, så er det heldigt, at du faktisk kan gøre noget.
Flere organisationer og NGO’er har startet både nationale og internationale kampagner for at bekæmpe skattely. Heriblandt Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke der begge har afdelinger og meget aktivitet her i Danmark.
Mellemfolkeligt Samvirke har blandt andet startet en underskriftindsamling for at bekæmpe skattely, der på nuværende tidspunkt har fået knap 17.000 underskrifter.
Vil du også skrive under? Så kan du gøre det ved at klikke HER.
Kilder:
Berlingske, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Politiken, TV2, Finans og DJØF
Skrevet af Ditte Marie Gyldenberg Ovesen
