De små eurolande svækkes i ECB

Efter nytår indføres en ny måde at stemme på i Den Europæiske Centralbank. Fremover skal landene stemme efter stemmerotationsprincippet, der betyder, at de fem største økonomier i eurozonen deler 4 stemmeretter, mens de øvrige 14 eurolande deler 11 stemmeretter.

Landene med de mindste økonomier tvinges altså til at stå uden for stemmerunderne i langt flere tilfælde end de store eurolande.

Sagt på en anden måde: Intervallerne mellem de små landes ret til at stemme i ECB bliver længere og længere.

Der er mange gode argumenter for at stå uden for euro-samarbejdet. Og dette er endnu et i flokken, mener Rina Ronja Kari.

“ECB har altid været et udemokratisk forum. Den tendens optrappes for alvor med de nye stemmeregler. Derfor er der igen grund til at glæde sig over, at Danmark ikke er en del af eurozonen,” siger hun og fortsætter:

“Euro-tilhængernes hovedargument for at gå med i euroen er, at vi å så fald vil sidde med ved bordet, når pengepolitikken bestemmes. Men med de nye stemmeregler smides de små lande uden for døren i mange flere tilfælde end før, og dermed er det de store eurolande, der reelt har magten over pengepolitikken,” siger Rina Ronja Kari.

Det har hele tiden været besluttet, at ECB skal overgå til stemmerotation, når medlemstallet overstiger 18. Det sker til årsskiftet, hvor Litauen indtræder i eurozonen og dermed i ECB som medlem nummer 19.

Og den nye situation kan få uheldige konsekvenser i starten af 2015.

ECB’s præsident Mario Draghi har nemlig lagt op til, at ECB i starten af det nye år skal diskutere nye tiltag, der skal stimulere den europæiske økonomi.

I første omgang – altså i starten af 2015 – betyder stemmerotationen nemlig, at de Nord- og Vesteuropæiske lande, der læner sig op ad Tysklands økonomiske politik, får flertal i ECB, fordi flere Sydeuropæiske lande skal sidde over.

Meget tyder derfor på, at Tyskland nemt kan få et flertal for sin sparepolitik i ECB – og at den europæiske økonomi derfor bliver fastholdt i den jernnæve, som indtil videre har resulteret i manglende vækst, tab af arbejdspladser og lavere levestandarder for mange millioner europæere.