Dansk fiskeri og EU
EU’s kvoteordninger har medvirket til at enkelte enkelte kæmpeforetagender dominerer store dele af dansk fiskeri. Folkebevægelsen mod EU ønsker at gå i dialog med fiskerne og fiskeriforeningerne for at afdække mulige modeller for dansk fiskeri uden for EU.
Af Folkebevægelsen mod EU’s Erhvervsudvalg
Kan dansk fiskeri undvære EU og kan det endda blive en fordel?
Når spørgsmålet stilles, er det fordi vi som seriøse modstandere af EU i Folkebevægelsen mod EUs erhvervsudvalg ønsker at belyse alle forhold i forbindelse med EU – også for fiskerierhvervet, der jo gennem historien har spillet en stor og positiv rolle for Danmark.
EU’s fælles fiskeripolitik hævdes at skulle sikre bæredygtige bestande og gennemfører dette ved at fastsætte kvoter på fangsterne. Dette mål er næppe nået, idet EU selv erkender, at der er et så stort overfiskeri, også i vore nærområder, at der kunne tjenes endnu mere, hvis dette ikke var sket.
Andre ordninger, f.eks. ophugningsstøtte og støtte til modernisering af fiskeriflåden, har ført til øget kapacitet og effektivitet, hvilket er godt, men det har måske også medvirket til, at de mere skånsomme fiskemetoder erstattes af mere brutale, som ikke skåner havmiljøet.
Desuden er der et tiltagende bureaukrati og en stadig usikkerhed omkring fremtidige kvoter, som stresser fiskerne i hverdagen.
Endelig er der store forskelle i, hvorledes de enkelte EU-lande kontrollerer reglerne, så der i praksis opstår ulemper for f.eks. danske fiskere, ligesom EU’s fiskeripolitik har medført beklagelige kontroverser med vore nordiske brødrefolk og endda er med til at forpeste forholdet i vort eget rigsfællesskab pga. makrelstrid m.m.
EU’s kvoteordninger har givet problemer
En stor del af kvoterne er delt ud til fartøjerne og er blevet omsættelig privat ejendom, hvilket naturligvis var en fordel for den første generation af fiskere, da det så at sige var en check fra himlen. Imidlertid har det medført, at nye fiskere ikke alene har skullet skaffe sig et fartøj, men også har skullet låne til at købe/leje de fisk, der førhen var frie.
Dette system har været medvirkende til, at kapitalkravene er så store, at enkelte kæmpeforetagender dominerer store dele af dansk fiskeri.
Så alt i alt har EU ikke kun været guld og grønne skove.
Internationale fiskeriaftaler
Udenfor EU vil dansk fiskeri selvsagt ikke kunne klare sig med at fiske i det område, som er dansk nationalt farvand. Der ville være behov for at indgå aftaler med EU og andre lande, ganske som det også foregår nu mellem EU og f.eks. Norge.
Denne type aftaler bør i øvrigt altid foregå, da beskyttelsen af fiskebestandene kræver, at alle lande lægger snævre, kortsigtede og egoistiske interesser til side. Det er vort håb, at Danmark uden for EU kan få gunstige aftaler, også fordi vi langt bedre kan koordinere vore interesser med Færøernes og Grønlands.
Tilsammen råder vi jo over store fangstmuligheder, der kan sikre os en god udgangsposition. Og måske kan vi endda bedre blive enige med Norge end EU kan?
Reform af kvotesystem uden for EU
Endelig kan man måske – hvis dansk fiskeripolitik igen blev et mere nationalt anliggende – komme noget af kvotesystemet til livs og erstatte det af en ”jagtlovsmodel”.
På land kan man jo bevare bestanden uden at tildele den enkelte jæger en ”kvote”. Han må – når reglerne følges – skyde de ænder, han kan komme af sted med. Kan fiskebestande bevares med regler alene om mindstemål, maskestørrelse, fredningstider, låsede farvande, forbudte metoder, etc., så kan fiskeriet jo igen blive et friere erhverv, hvor der kun skal købes båd og ikke fisk. Og det er vel også nemmere at kontrollere sådanne regler end at skulle udføre forskellige former for fangstregnskab og lignende.
Vi håber, at fiskerne og fiskeriforeningerne vil deltage i samtalen om forholdet mellem EU og dansk fiskeri på det mere principielle plan, så vi kan afdække, hvilke alternative modeller og løsninger der eksisterer for dansk fiskeri uden for EU.
