fbpx Skip to content

Danmark må følge Sveriges afvisning af EU-forslag

EU-Kommissionen har en sendt en række forslag omkring bankforhold til høring med svarfrist i oktober. Et af forslagene ”“ som skal forbedre finansiel stabilitet – går ud på, at bankerne betaler til en samlet fond, som skal sikre kundernes indskud i tilfælde af bankkonkurs. Men hvis fonden i et medlemsland ikke kan dække kundernes tab, så skal de andre medlemslande tvinges til at låne pengene ud, i stedet for at landet henter dem i sin egen statskasse.
Et enigt finansudvalg i det svenske parlament Riksdagen har netop afvist forslaget, selvom den svenske regering har støttet det. Udvalget mener, at finansiel stabilitet kun kan opnås, hvis finansiering af et garantisystem fuldt ud bliver et nationalt ansvar.

– Forslaget fra EU-kommissionen er fuldstændig forrykt. Hvorfor skal nogle EU-lande kunne pålægges at betale for at andre EU-lande ikke har penge i kassen, f.eks. fordi de har brugt dem til militært isenkram eller ufinansierede skattelettelser? spørger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og tilføjer:
– Jeg opfordrer Folketingets partier til at følge det svenske eksempel og afvise dette forslag.

Læs pressemeddelelsen fra finansudvalget i Riksdagen – klik her!


Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40.

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top